27. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strøby Egede har brug for udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strøby Egede har brug for udvikling
Debat Stevns - 28. juni 2021 kl. 13:22

Læser man om Strøby Egede, går tiden 6000 år tilbage til stenalderen. En by, der i dag ligger i det nordlige hjørne af Stevns. Hvor byen nærmest er en uofficiel forstad til Køge. Strøby Egede er med cirka 4500 indbyggere det største byområde i Stevns Kommune med cirka 20 procent af borgerne og omtales som »en moderne by i udvikling«. En by i udvikling sætter dog et spørgsmålstegn. Skal der handles dagligvarer, er der to muligheder. Rema 1000 eller Netto, adskilt af en gennemgående trafik. Hvilket også gælder et par mindre forretninger, inklusive et apotek og et bibliotek.

Skal Strøby Egede fortsætte med at vokse, hvilket alt tyder på, må politikerne til at vågne op og ikke sidde på hænderne og kigge ind i muren. Der må og skal komme visioner for byen. En vision for byens borgere, der giver dem lysten til at bo og arbejde der - ikke kun for dem med vandudsigt, men ved at gøre den attraktiv.

Hvor missionen må være at skabe en by i balance. Med målsætninger der er synlige for alle. Øge og tiltrække endnu flere nye borgere til Strøby Egede med cirka én procent om året. Og gøre det nemmere for dem, som flytter til Strøby Egede.

Synliggøre mulighederne for at bo og arbejde. Handle i et center, der svarer til byens størrelse, spise ude, kunne nyde naturen og skabe mere kultur i byen. Se det som en bunden opgave, at en ny statsvej bliver bygget. Med mulighed for at investere i erhvervsgrunde med beliggenhed mod motorvejen.

Mere handel og erhverv giver muligheder. Med et nyt center gives der muligheder for flere dagligvare- og specialbutikker tæt på boligområderne og med gode parkeringsforhold. Hvor der er behov for benzinstation med vaskehal. En containerplads tættere på.. Alt i alt hjælp til flere arbejdspladser.

Naturligvis er der mange andre ting, der skal gøres, men det er vigtigt at borgerne trives og ikke fortryder, at de er flyttet til Strøby Egede. Der nemt kan starte en form for negativ spiral. Som kan ses i boligkvarterer, hvor det kun bygges boliger.

Det må være kommunens og de valgte politikeres opgave at dette ikke sker. Som nu, hvor der udstykkes og udstykkes - måske mest til glæde for bondemanden og kommunens skattekasse.

Bjarne Hilmersson
Strandmældevej 2

Strøby Egede

Stemmer du til kommunalvalget i år?