18. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støtteforening uden ungdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støtteforening uden ungdom
Debat Stevns - 28. oktober 2017 kl. 05:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
STrøby Egede: Solgårdsparkens Støtteforening er blevet kontaktet med en opfordring til at lave familie- og børnearrangementer i Solgårdsparken i sommerens løb.

Da musikarrangementerne startede for 24 år siden, lavede foreningen en familiefest med børneteater, lege og musik en lørdag i august. Disse arrangementer døde ud på grund af manglende opbakning.

Hvis der i dag skal forsøges noget lignende, bliver det ikke i støtteforeningens regi, da gennemsnitsalderen i gruppen er midt i 70'erne. Trods gentagne opfordringer og appeller er der ikke kommet »nyt« og yngre blod i foreningen.

Støtteforeningen er ikke afvisende for omtalte arrangementer og vil stille sine faciliteter gratis til rådighed for forældregrupper eller andre initiativer, der vil give sig i kast med offentlige familie/børnedage og børneloppemarkeder.

Med hensyn til økonomi til sådanne arrangementer har kommunen en kulturpulje, man kan søge, og Strøby Egede har en stor borger- og grundejerforening med mange penge på kontoen.

Olli Pedersen
formand
på vegne af

Solgårdsparkens
Støtteforening