26. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns Dagskole versus folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns Dagskole versus folkeskolen
Debat Stevns - 29. marts 2019 kl. 12:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: I et debatindlæg i DAGBLADET 28. marts gør medlem af Børn-, Unge- og Læringudvalget: Steen Nielsen (S) det klart, at Socialdemokratiet ikke vil spare penge på folkeskoleområdet, for at finansiere et årligt underskud på Stevns Dagskole.

Jeg synes, at man bør se det stevnske skolevæsen i et større perspektiv end blot at fokusere på folkeskolen.

Skolevæsnet består af folkeskoler, friskoler, specialskoler og ungdomsskolen. Vi har et fælles mål og et fælles ansvar: At give børn og unge i Stevns kommune de bedst mulige forudsætninger for at kunne begå sig i livet og kunne bidrage til vores fælles samfund. Dette opnås ikke ved at fokusere ensidigt på folkeskolerne.

Eleverne på Stevns Dagskole er elever der ikke kan rummes i folkeskolen. De vil i en almenklasse have vanskeligt ved at kunne udvikle sig positivt og de vil ofte forstyrre undervisningen for klassekammeraterne.

På Stevns Dagskole har vi rammer, der gør det muligt at håndtere denne type elever til trods for deres forskelligartede problematikker. Nogle har diagnoser som ADHD, Aspergers Syndrom, Tourettes Syndrom eller Autisme. Andre er "følelsesmæssigt skadede", "sensitive" eller har andre problematikker, som gør dem vanskelige at rumme i folkeskolen. Til trods for udfordringer med denne sammensætning af elever, formår personalet på Stevns Dagskole at skabe personlig, social og skolefaglig udvikling hos eleverne. Dette lader sig kun gøre, fordi der til stadighed er to erfarne ansatte til stede i undervisningssituationer, der kan understøtte hinanden i håndteringen af den vanskelige opgave.

Jeg frygter, at en besparelse kan medføre, at Stevns Dagskole kan blive nødsaget til at afvise elever, fordi det vurderes uforsvarligt at rumme dem i de tiltænkte rammer. Jeg er bange for, at det kan betyde, at visse elever må forblive i deres klasse i folkeskolen i en længere periode.

Jeg frygter, at en besparelse kan medføre, at Stevns Dagskoles personale ikke får de rammer, der er nødvendige for at løfte behandlings- og undervisningsopgaven. Nogle elever vil derfor potentielt skulle visiteres til tilbud som fx Mindehøj eller Bråby, hvor udgiften er omkring kr. 150.000,- højere om året pr. elev.

Ved at lave en omfordeling af midler indenfor BUL´s ansvarsområde, vil kommunalbestyrelsen kunne bidrage til at sikre en forsvarlig skolegang for Stevns Dagskoles elever, sikre et roligt læringsmiljø i folkeskolerne og på længere sigt formentlig spare borgerne i Stevns kommune nogle skattekroner.

Ovenstående er udtryk for min personlige holdning og er skrevet som privatperson.

Lasse Jeppesen
Parkvej 86
Køge