20. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF peger på skattestigning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF peger på skattestigning
Debat Stevns - 16. august 2019 kl. 13:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: I denne uge tager Kommunalbestyrelsen de første skridt mod et budget for 2020. Udfordringen er et forventet underskud på 35 millioner kroner, hvis man vil fastholde det nuværende velfærdsniveau.

SF er tilhængere af det velfærdsniveau som kom til udtryk i budget 2018, og som blev fastholdt i 2019. Det betyder, at SF ønsker, at kommunen fastholder den nuværende velfærd i 2020 og finder de nødvendige penge.

Jeg forventer, at der desværre kan gå adskillige år, før vi får en mere retfærdig kommunal udligning, og da trækket på kassebeholdningen har en ende, er der desværre kun en skattestigning tilbage, når regningen skal betales.

En skattestigning er altid en ubehagelig ting og kan betyde, at nogle potentielle nye borgere vil fravælge Stevns. I SF vurderer vi imidlertid, at en massiv beskæring af velfærden vil gøre langt større skade - ikke blot på tilflytningen, men også på borgerne - og det kan betyde, at børnefamilier vil føle sig tvunget til at flytte fra kommunen.

SF foreslog i valgkampen 2017, at vi skulle hæve skatten i stedet for at bruge kommunekassen til at dække budgetunderskuddet. Det betyder, at vi i stedet kan hente lidt penge i selvsamme kasse til målrettede, forebyggende projekter, som vil mindske de fremtidige udgifter for kommunen - det kan være en investering i jobcenteret eller en øget indsats blandt de yngste. De mindskede udgifter vil derefter give mulighed for en fremtidig skattesænkning.

SF håber, at kommunen, hvis man vælger en skattestigning, kan få en frivillig aftale med Kommunernes Landsforening og de øvrige kommuner, som sikrer, at andre kommuner sætter deres skat tilsvarende ned.

Lykkes en aftale ikke, vil staten snuppe hovedparten af provenuet ved en skattestigning på Stevns.

Den nuværende aftale betyder, at staten det første år vil tage 75 procent og de næste år 50 og 25 procent. Sker det, mener vi, at man, for at holde serviceniveauet, i mellemtiden skal dække underskuddet med et træk fra kommunekassen.

Michael Graakjær
formand for SF-Stevns