21. april 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plantede blomster i grøftekanten er smukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plantede blomster i grøftekanten er smukke
Debat Stevns - 14. april 2018 kl. 10:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Anni Cassias!
Jeg læste i tirsdags i DAGBLADET dit læserbrev: »Rette planter på rette sted«.

Jeg er vildt uenig med dig.
Jeg har for flere år siden boet på en gård i Boestofte, hvor jeg og min familie i mange år glædede os over faunaen i grøftekanterne, såsom kornblomst, valmuer og marguerit . Landmændene i området var dog generet af, at der kom frø ind på markerne, så desværre rykkede de markerne helt ud til asfalten og tog næsten den med også.

Så disse fine blomsterbilleder forsvandt alle steder.

Jeg har lige været på genbrugspladsen i Store Heddinge (kommer fra Strøby Ladeplads) og må sige, at jeg synes det var en fornøjelse at se påske- og pinseliljer stå og svaje i solen med græssende heste i baggrunden. På denne årstid, hvor træer og buske ikke er sprunget ud, er det da herligt at se lidt farve i vejkanten.

Jeg var dog i den tro, at det var gårdejerne, der rundt omkring også synes, at der skulle være noget oplivende at se på. Men jeg kan forstå på din udtalelse, at det er kommunen. Så jeg vil modsat dig sige tak til kommunen. Dejligt, at I har gjort noget, som helt sikkert glæder mange af de billister, som kører vejen hver dag.

Hvis der var mange vejtræer, ville vi, der kører på vejene, ikke se de forskellige afgrøder på markerne og glæde os over synet af det senere på året. Vi skal alle glæde os over de gratis glæder i livet og ikke bruge tiden på at klage over blomster i grøftekanten.

Hanne Olsen
Svalemosevej 30
Strøby Ladeplads