13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PMT-udvalget er faret vild i juraen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PMT-udvalget er faret vild i juraen
Debat Stevns - 20. november 2019 kl. 12:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære medlemmer af Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune!

arrow Læs også: Politikere: Vi er ikke faret vild i juraen

Endnu engang tillader jeg mig at kontakte jer på vegne af Borgergruppen for beskyttelse af engen og Tryggevælde Ådal mod byggeri.

Anledningen er, at Kommunalbestyrelsen skal behandle vedtagelsen af Udviklingsplanen for Strøby Egede på mødet onsdag 27. november. Planen kategoriserer Ådals Mark som et perspektivområde for byudvikling. Området skal imødekomme et behov for regnvandsbassin(er) og mindre boliger.

Da borgmester Annette Mortensen og flertalsgruppen i Plan, Miljø og Teknikudvalget (PMT) tilsyneladende er faret vild i juraen i denne sag, ønsker vi at få ryddet tre misforståelser af vejen, før planen behandles:

1. Et regnvandsbassin (eventuelt omgivet af et rekreativt område) kræver blot en landzonetilladelse. Ikke et perspektivområde for byudvikling eller en efterfølgende lokalplan.

2. Grundejers byggeprojekt er i strid med kommuneplanen, og derfor har grundejer ikke ret til at få kommunen til at udarbejde en lokalplan, jf. Planlovens paragraf 13, stk. 3.

3. Ådals Mark ligger i Tryggevælde Ådal, og området er beskyttet mod skovrejsning. Derfor kan grundejer ikke »bare plante området til med træer«.

Der er indgivet 31 høringssvar, som er kritiske over for byudvikling af Ådals Mark, og borgmesteren har fået overrakt 1.300 underskrifter (heraf 85 procent fra borgere på Stevns) imod byggeri på arealet.

Vi håber, at I vil lytte til borgerne og tage perspektivområdet Ådals Mark ud af Udviklingsplanen.

Julie Stenderup
på vegne af Borgergruppen for beskyttelse af engen og Tryggevælde Ådal mod byggeri