21. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til en ny, bred trafikkorridor gennem landskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til en ny, bred trafikkorridor gennem landskabet
Debat Stevns - 29. april 2021 kl. 12:50

Med jævne mellemrum bliver landets kommuner »beriget« med en rapport fra smagsdommerne i Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet. Fra skrivebordets statistikker udfyldes et skema, der fortæller om kommunernes tilstand på godt og ondt. Stevns Kommune bliver bl.a. oplyst om, at man har en stor procentdel landbrugsarealer, hvilket i rapporten anses for et minus.

At vi her i kommunen har noget af verdens bedste landbrugsjord, gør åbenbart ikke indtryk på smagsdommerne. Den stevnske muld er i verdensklasse og bør i videst muligt omfang dyrkes til gavn for alle.

Landbrugsjord er en kostbar resurse, og holder politikernes intentioner om mere økologi stik, bliver der brug for endnu større arealer, bare for at opretholde den samme produktion. (Paradokssalt nok giver både økologi og mere naturskov en øget belastning at CO2-balancen.)

Og så er der statsvejen: Jeg vil ærligt indrømme, at jeg fra starten var tilhænger af »Vognmandsruten«, fordi jeg mener, at det er vigtigt for erhvervslivet med en hurtig forbindelse til motorvejsnettet, og fordi »Vognmandsruten« i stor udstrækning fulgte en eksisterende trafikkorridor.

Man kunne jo teoretisk set bare have forbundet Hårlevvejen med Dyndledsvej - og Dyndledsvej med Kanderød. Vejen over Skrodsbjerg er allerede i dag den korteste vej fra Hårlev til Ringsted, men sikkert ikke den hurtigste på grund af den kringlede vej.

Hvis en statsvej forudsætter, at man pløjer en ny, bred trafikkorridor gennem landskabet - enten nord eller syd om Hårlev - synes jeg, at man skal takke nej.

Corona-situationen har lært os at arbejde hjemmefra, og at det massive pres på trafikken ikke er en naturlov. Pendlerne har også i stor udstrækning tilpasset kørselstidspunkterne, og køer på motorvejen vil altid kunne forekomme, uanset hvad.

Det er simpelthen uacceptabelt, at Vejdirektoratet mener, at det er nemmere at ødelægge landbrugsarealerne, Ådalen og biotoperne end at følge eksisterende vej og jernbane. Det har taget mange generationer at samle landbrugsarealerne til de rationelt dyrkede marker, der eksisterer i dag.

Sluttelig vil jeg gerne spørge, om der i Stevns Kommune findes politikere, der deler min holdning? Det vil blive afgørende for, hvor jeg - og formentlig mange andre - vil sætte krydset til kommunevalget i november.

Sten Sjølund
Bovang
Himlingøjevej 4A

Hårlev

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?