11. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HOFOR: Behov for fakta i vindmølledebatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HOFOR: Behov for fakta i vindmølledebatten
Debat Stevns - 27. november 2019 kl. 06:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: Der har den seneste uge været skrevet meget i medierne, også her i DAGBLADET Køge, om vores forundersøgelser af mulighederne for at opstille havmøller i Øresund. Der er desværre i nogle af debatindlæggene en række faktuelle fejltagelser, som det af hensyn til den videre demokratiske beslutningsproces er vigtigt at få rettet.

arrow Læs også: Vindmøllesvar fra Stevns Kommune ligger klar

En læser (Karl H. Ovesen) oplyser, at HOFOR vil opføre 63 vindmøller på 220 meter i Øresund ved Aflandshage. Det er ikke korrekt. Vi undersøger to scenarier: Det ene har 25 møller på 220 meter. Det andet har 63 møller på 165 meter. Der er altså tale om enten færre møller med stor højde eller flere møller med lavere højde.

Det er også nævnt, at vindmøllerne skal ligge bare 8 kilometer fra Stevns Klint. Det projekt, som vi undersøger, indebærer en afstand på 8,5 kilometer fra Bøgeskov Havn. Fra de centrale områder på Klinten (fyret, kirken og Unesco-besøgscentret) er afstanden omkring 17 kilometer. Det er ganske langt ude. Til sammenligning er afstanden fra lystbådehavnen i Køge til havnen i Hundige cirka 17 kilometer i lige linje over vandet.

Vi er lige nu i gang med grundige miljøundersøgelser, herunder af påvirkningen på fugle, fisk og Stevns Klints status som verdensarv. Undersøgelserne står på hele næste år og bliver herefter samlet i en miljørapport, som i 2021 fremlægges offentligt til høring blandt borgerne. Herefter beslutter Energistyrelsen på statens vegne, om der kan bygges møller i Øresund. Det er således staten, der på basis af grundige miljøundersøgelser og høringssvar træffer beslutningen.

Vindmøllerne ved Aflandshage kan forsyne 250.000 hustande med grøn, CO2-neutral strøm. Når vi gerne vil stille møller op i Øresund, skyldes det, at elforbruget er særdeles stort i hovedstadsregionen, som strækker sig langs Øresund. Men på grund af befolkningstætheden er det svært at finde egnede placeringer i regionen. Det gælder også Øresund, hvor der er er trængsel med mange skibe og indflyvning til lufthavnen. Aflandshage i Øresund er én af de få tilbageværende muligheder. Derfor har staten givet tilladelse til, at vi her samt ved Nordre Flint øst for Saltholm undersøger mulighederne grundigt. Den grønne strøm vil komme os alle til gode.

Kim Pind Jensen
chef for off-shore vind i

HOFOR

arrow Vindmølledebat suser derudad
09. december 2019 kl. 14:55 Opdateret: kl. 11:44
arrow Kom nu ind i klimakampen, Stevns!
09. december 2019 kl. 12:02 Opdateret: kl. 08:14