16. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertallet bryder budgetforlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertallet bryder budgetforlig
Debat Stevns - 15. maj 2018 kl. 12:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
stevns: Med henvisning til DAGBLADET's artikel 11. maj om brud på budgetforliget (om ansættelse af en borgerrådgiver, red.) kan jeg som gruppeformand for Dansk Folkeparti bekræfte, at det er et helt unødvendigt brud på den budgetaftale for 2018, som den daværende politiske flertalsgruppe fik vedtaget - og som Venstre tilsluttede sig.

Borgmester Anette Mortensen (Venstre) udtaler, at Økonomiudvalget har imødekommet en indstilling fra forvaltningen om at begrænse borgerrådgiverens timetal til 10 til 12 timer ugentlig, og samtidig besluttede det nye flertal sig for - i strid med budgetaftalen - at den nye borgerrådgiveren skal være en del af forvaltningen og ansat under direktionen. For en god ordens skyld skal det nævnes, at Dansk Folkeparti naturligvis har stemt for at fastholde den vedtagne budgetaftale.

Den politiske plan var jo, at vi skulle styrke borgernes retssikkerhed, og derfor skulle Stevns Kommune ansætte en uafhængig borgerrådgiver, der ikke kan kigges over skulderen af direktionen.

Gruppeformanden fra Socialdemokratiet: Steen S. Hansen udtaler, at han godt kan se, at der er plads til forbedringer i denne her vedtagelse. Men for Socialdemokratiet var det dog vigtigt, at de fik gang i en borgerrådgiver allerede nu, i en eller anden form, og derfor stemte de for forvaltningens og Venstres indstilling.

Dansk Folkeparti kan ikke forstå Steen S. Hansens udtalelse om, at han var nødt til at stemme for borgmesterens og forvaltningens ønsker om at ændre vores budget.

Hvis Steen S. Hansen - som er repræsentant for Socialdemokratiets seks medlemmer - havde stemt for at gennemføre vores budget 2018, ville der være et flertal i den nuværende kommunalbestyrelse for at gennemføre budget 2018, idet Dansk Folkeparti og Enhedslisten med i alt fire mandater naturligvis ønsker at være ærlige og arbejde for det, vi har lovet.

Varly Jensen
gruppeformand
Dansk Folkeparti