18. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere voksne i daginstitutionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere voksne i daginstitutionerne
Debat Stevns - 03. juni 2019 kl. 13:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I foråret gik tusinder af forældre gaden under parolen: Hvor er der en voksen?. Ifølge BUPL er situationen i vores daginstitutioner blevet så grel, at tre ud af fire pædagoger hver dag oplever at stå alene med 15 børn eller flere.

Det går det både ud over arbejdsmiljøet og børnene, når en pædagog står alene med så mange børn. Man kan ikke skifte tre bleer, trøste et barn med hjemve, sprogstimulere og holde forældresamtale samtidig.

I Enhedslisten vil vi have minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der højst må være tre børn per voksen i vuggestuer og dagplejer og højst seks børn per voksen i børnehaver. Og her skal studerende og vikarer ikke tælle med.

Samtidig vil vi have 27.000 flere ansat i den borgnære velfærd, herunder i daginstitutionerne.

Vi ved, at mere voksenkontakt i de første år får børn til at klare sig bedre senere i livet. Men uanset, hvem de bliver som voksne, skal vores børn have ret til gode liv her og nu. Som forældre skal vi kunne aflevere børnene om morgenen uden dårlig samvittighed i vished om, at der er nok voksne til at passe dem i trygge rammer.

Jan Jespersen
medlem af Kommunalbestyrelsen

Enhedslisten