15. april 2021
Rudersdals Venstre-borgmester Jens Ive (billedet) og Randi Mondorf, der er formand for Erhvervsudvalget i Rudersdal anbefale Preben Etwil blandt andet at lytte til udtalelser fra restauratørerne.
Rudersdals Venstre-borgmester Jens Ive (billedet) og Randi Mondorf, der er formand for Erhvervsudvalget i Rudersdal anbefale Preben Etwil blandt andet at lytte til udtalelser fra restauratørerne.
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til Etwil: Tålmodighed er en dyd - men...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til Etwil: Tålmodighed er en dyd - men...
Debat Rudersdal - 28. marts 2021 kl. 06:31
Af Randi Mondorf (V), Formand for Erhvervsudvalget og Jens Ive (V), Borgmester

At Venstre, både i Rudersdal og på Christiansborg gerne havde set en større genåbning, hvor der i højere grad var taget hensyn til vores unge og til det erhvervsliv der styrtbløder, det bør ikke overraske nogen der har fulgt med i forhandlingerne.

arrow Læs også: DEBAT Kommune-individualisme dur' ikke ved Corona...

At der overhovedet kommer en genåbning og en mere langsigtet plan, er trods alt primært kommet i stand med Venstres insisteren. En genåbning vi selvfølgelig er glade for, men ja, vi havde gerne set større fleksibilitet, og større lokal indflydelse på beslutningerne, for de kommunale institutioner.

Preben Etwils tålmodighed er ikke særlig velegnet til selvstændige, der skal tjene deres egne penge, eller til at hjælpe unge der oplever stigende udfordringer. Når tålmodighed bliver brugt som en forklaring på bare at udskyde, og når der ingen respekt er for de udfordringer som nedlukningen nu tydeligere og tydeligere viser, så må det være fordi man har glemt respekten for det arbejde der dagligt skal til for at skabe værdierne i samfundet. Det er jo den arbejdsindsats og den værdiskabelse der er selve grundlaget for at vi kan betale for vores fantastiske velfærdssamfund. Massiv gældsætning er jo blot at »efterlade en regning i børneværelset«.

Tålmodighed redder og hjælper heller ikke vores eksportvirksomheder, som ikke kan besøge deres kunder og forhandle kontrakter på plads. Vores globale erhvervsliv er overhovedet ikke adresseret i forliget. Hvor er Preben Etwil henne i den sammenhæng?

Vi kan anbefale Preben Etwil at lytte til udtalelser fra restauratører over hele landet, hvis han ønsker at forstå, hvorfor en cafe ikke kan leve af at holde åbent for blot en lille smule udendørs servering. Eller hvilke bekymringer de og flere andre forretningsdrivende har i forhold til kravet om coronapas, og dets næsten forudsigelige manglende funktionalitet.

Tålmodighed, som det eneste redskab er udtryk for at leve i en anden verden fjernt fra presset om at drive en virksomhed, hvor der skal tjenes penge hver uge. Og fjernt fra en forståelse af de udfordringer som vores unge oplever når deres uger, måneder, og nu år opleves som spildte.

Og husk, vi står i dag i en helt anden situation end for tre måneder siden. Nu er vores mest sårbare borgere på plejecentrene vaccineret, nu er der åbnet fysisk op igen.

Preben Etwils misforståelse af, at vi skulle se os som selv som virologer, er ganske ubegribelig. Den opgave overlader vi hellere end gerne til andre. Vi mener bare ikke det er til samfundets bedste, at vi alle sammen skæres over samme læst uagtet forskellige problemstillinger. Forsigtighedens laveste fællesnævner gavner ikke hverken vores børn og unge eller vores erhvervsliv. Når der er et alt for højt smittetryk i Ishøj så betyder det flere restriktioner for alle øvrige Hovedstads kommuner, uagtet lokalt smittetryk. Det skal og bør gøres bedre.

En god genåbning vil netop kræve lokal fleksibilitet og muligheden for at reagere hurtigt på ændringer i smittebilledet. Det så vi tydeligt i Kolding. Og gerne ud fra tydelige objektive kriterier fra Styrelserne, dem har vi savnet længe.

Vores dygtige medarbejdere på plejecentre og botilbud, i skoler og dagtilbud, i hele sundhedssektoren har vist vejen gennem Corona-krisen, vis dem nu den tillid de fortjener og uddeleger et langt større ansvar - lokalt.

arrow DEBAT: Undsiger V i Rudersdal det nationale corona-forlig?
24. marts 2021 kl. 15:40 Opdateret: kl. 15:40
arrow Udvalgsformand om coronapas: Uvisheden fortsætter
24. marts 2021 kl. 05:58 Opdateret: kl. 15:51
arrow Borgmester om genåbningsplan: Bedre sent end aldrig...
23. marts 2021 kl. 16:10 Opdateret: kl. 15:55
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?