18. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til DF: Vi er nye og borgerlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til DF: Vi er nye og borgerlige
Debat Rudersdal - 08. november 2017 kl. 11:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Rudersdal: En DF-kandidat (Peter von der Wehle, red.) forsøger den 1. november at skabe tvivl om Nye Borgerliges valgforbund med Liberal Alliance. Det skorter ikke på gætterier og konspirationsteorier i indlægget, så lad mig præcisere vores grunde til ikke at tilslutte os valgforbundet mellem C, DF og V:

1. DF er ikke et borgerligt parti: Kristian Thulesen Dahl har foreslået at øge udligningen og opfordret til mere samarbejde med Socialdemokratiet, og lokalt ønsker DF at hæve kommuneskatten. Det kan vi ikke tilslutte os.

2. På indvandringsområdet, som er centralt for Nye Borgerlige, mener spidskandidaterne for DF og V i ramme alvor, at flygtninge og integration på grund af statslig refusion er gratis. Kommunens omkostninger er dog mindst 100 millioner kroner årligt, så denne holdning til »andres penge« kan vi ikke tilslutte os.

3. De Konservatives bedste forslag til at løse de massive udfordringer med integrationen er: »at smøge ærmerne op og tænke kreativt«. Denne opgivende holdning kan vi heller ikke tilslutte os.

4. Vi mener, de gamle partier i sagerne om eksempelvis De Røde Baner og Kypergården har vist, at de ikke altid har borgernes dagligdag og økonomi for øje, og det kan vi heller ikke tilslutte os.

Ønsker man en ny og borgerlig retning for Rudersdal og Danmark, skal man stemme på Nye Borgerlige den 21. november.

Ditlev Otte-Trojel (NB),
Spidskandidat til KV17