27. oktober 2020
Søllerød Kirkegård. Arkivfoto: Mikkel Svinth Rødgaard
Søllerød Kirkegård. Arkivfoto: Mikkel Svinth Rødgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor er kirkegårdsdrift en folkekirkelig opgave?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er kirkegårdsdrift en folkekirkelig opgave?

Af Otto Hemming Larsen, tidligere medlem og formand for Birkerød Sogns Menighedsråd
Stenløkken 87
3460 Birkerød

Debat Rudersdal - 16. oktober 2020 kl. 09:00

Debatten om kirkegårdene i Rudersdal kommune fortsætter.

Senest har Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af menighedsråd, til Frederiksborg Amtsavis 8. oktober udtalt, at "kirkegårdsdrift er en naturlig folkekirkelig opgave".

Hvori det "naturlige" ligger, er ikke ganske klart. Der henvises til "kulturarven tilknyttet kirkegårdene" og til at "kirkegårdene har stor betydning for de efterladte".

Det kan der næppe være uenighed om. Men det gør det ikke til en "naturlig" opgave for Folkekirken, hvis opgave er at være rammen om medlemmernes trosliv og forkyndelsen af bibelens budskaber.

"Måske kunne vi få den (driften af kirkegårdene, red.) tilbage igen" udtaler Karen-Anke Tørring, medlem af Søllerød sogns menighedsråd, til Rudersdal Avis 16. september. Mig bekendt har driften dog ikke sorteret under menighedsrådene i Rudersdal i de godt 100 år, de har eksisteret.

"Menighedsrådene fedtspiller" hedder det i et debatindlæg i Rudersdal Avis ligeledes 16. september. "Det må være kirkens eget anliggende at sørge for deres egne medlemmer". Men nu er begravelsesvæsenet i Danmark for alle uanset tro, religiøst eller politisk tilhørsforhold. Det er simpelthen det offentliges ansvar, at alle kan blive begravet.

Historisk overtog Folkekirken de fleste steder kirkegårdene, simpelthen fordi begravelser skete på et indviet område omkring kirken. I Rudersdal ser det anderledes ud: Der er ingen kirkegårde ved Holte, Gl. Holte, Bistrup og Nærum Kirke, ja faktisk er det kun Birkerød Kirke, der på traditionel vis ligger midt på en kirkegård.

Tidligere var også stort set alle medlem af Folkekirken. I dag er vel 30 procent af borgerne i Rudersdal ikke medlem - i København 50 procent - borgere, som ligefuldt har adgang til at blive begravet på kirkegårdene.

Skulle menighedsrådene nu overtage ansvaret, fordi kommunen efter nogens opfattelse ikke driver kirkegårdene til gavn for borgerne? Eller fordi kommunen gerne vil slippe for opgave? Eller begrundet i at det nu efter nogens opfattelse er blevet "en naturlig folkekirkelig opgave?"

Søren Abildgård anfører, at kirkegårdsdriften er en "tung administrativ - for ikke at nævne økonomisk - opgave." Menighedsrådene består af frivillige, valgte medlemmer uden særlig, faglig ekspertise, ej heller inden for kirkegårdsdrift. Hvordan kan nogen tro, at de ville kunne gøre det bedre - eller billigere - end kommunen?

Menighedsrådenes kerneopgave er sammen med præsterne at skabe gode rammer omkring kirkens arbejde. Det arbejde har ændret sig meget siden valgte menighedsråd blev indført.

I dag er det ikke blot et spørgsmål om at drive kirkebygning og præstegård. Der har været en vældig udbygning af de folkekirkelige aktiviteter, ikke mindst ud fra de store sognegårde, der nu er til rådighed, også her i kommunen.

Det er her menighedsrådene skal lægge deres arbejdsindsats - ikke på driften af noget, som er en offentlig, ikke en speciel kirkelig opgave, og som kommunen med sin stab af lønnede medarbejdere og brede erfaring med driften af vores parker og naturområder er langt bedre gearet til.

Folkekirken skal ikke bruge sine frivillige ressourcer, menighedsrådsmedlemmerne, på at administrere kirkegårde. Det er Folkekirken heldigvis fri for i vores kommune, og der er ingen saglige grunde for at lave om på det.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?