27. oktober 2020
Birgitte Schjerning Povlsen (K)
Birgitte Schjerning Povlsen (K)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forventeligt og ikke særligt overraskende svar fra formanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forventeligt og ikke særligt overraskende svar fra formanden

Af Birgitte Schjerning Povlsen (K)
Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget

Debat Rudersdal - 14. oktober 2020 kl. 09:20

Formanden for Kultur og Fritidsudvalget svarer Det Konservative Folkeparti om børns læsning, som "fanden læser biblen". Dårlig forståelse af indhold og forkert udlægning i Rudersdal Avis 8. oktober 2020.

Jeg vil gerne kvittere for, at formanden er enig i, at børn læser mindre og dårligere end tidligere, og at det naturligvis vækker bekymring blandt os politikere. Godt så, at pejlemærke "Børns Læsning" indgår i ny strategi "Fælles om bibliotekerne".

Dårligt så, at formand ikke levner reel plads til at drøfte de gode erfaringer fra række forsøg med "kombinationsbiblioteker." Det svares der ikke på. Det er her den triste og forkerte udlægning foretages, når formanden antager, at Det Konservative Folkebibliotek ønsker "kombinationsbiblioteker" på alle kommunens skoler. Det kan kun opfattes som et forsøg på at skyde en relevant diskussion og drøftelse ned.

Jeg kan kun gentage, at det er IKKE nok at have et strategisk pejlemærke om Børns Læsning, der beskriver gode hensigter og HVAD, der politisk skal fremmes; vi SKAL også have politisk drøftelse og indflydelse på, HVORDAN disse hensigter og strategier udmøntes i Rudersdal.

De gode erfaringer fra Undervisningsministeriets evaluering er på sin plads og bør drøftes i udvalget, fordi der er flere veje, end et folkebibliotek, til at fremme Børns Læsning. Det Konservative Folkeparti finder det lige så vigtigt at udvide kredsen i de pædagogiske læringscentre med fagfagligt bibliotekspersonale!!

Det styrker kvaliteten med bedre og stærkere materialesamling, større tilgængelighed, stærkere rådgivning, og IKKE mindst positiv faglig afsmitning på skolens pædagogiske personale i læringscentrene. Ren vind - vind.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?