20. september 2021
ökologischer Fussabdruck
Foto: Jenny Sturm - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sådan nedbringer vi klimaaftrykket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sådan nedbringer vi klimaaftrykket
Debat Rudersdal - 08. september 2021 kl. 14:10
Af Iver Nordentoft Medlem af Klimabevægelsen i Rudersdal Trudeslund 14 3460 Birkerød

Flod- og hedebølger hærger verden over, nu også tæt på os. Den nye klimarapport fra IPCC viser en meget dyster udsigt for vores fremtidige levevilkår. Vi må handle nu.

Klimabevægelsen har netop udsendt et katalog over de vigtigste ting, kommunerne kan gøre.

En intern fiktiv CO2-pris står øverst på listen, som den billigste og den med det højeste CO2-reduktionspotentiale!

Rudersdal Kommune bør gå med i forreste række og vedtage en sådan intern fiktiv CO2-pris allerede fra 2022, fordi den mest effektivt kan reducere udledninger i samtlige sektorer.

Som det er nu, bliver det oftest salgsprisen, som afgør, hvilke produkter og ydelser kommunen køber.

Når en intern CO2-pris, der afspejler klimaaftrykket på investeringer og indkøb, lægges oven i salgsprisen, kan vi via indkøbspolitikken styre i klimavenlig retning.

For eksempel vil opførsel af en ny daginstitution i træ blive regnet som billigere end en tilsvarende i beton og stål, fordi CO2-prisen skal lægges oven i.

Eksperterne, Klimarådet og mange flere anbefaler, at der indføres en ensartet national afgift på alle drivhusgasudledninger. Det er den billigste måde at opfylde Danmarks klimamål på.

Men regeringen nøler, samtidig med at klimakrisen forværres.

Indtil den egentlige CO2-afgift kommer, bør kommunalbestyrelsen tage skeen i egen hånd og vedtage den interne CO2-pris, som vil have effekt på kommunens egne aktiviteter.

Gentofte og Middelfart er allerede godt i gang.

Klimabevægelsen anbefaler at starte med en CO2-pris på 850 kroner pr. ton udledt CO2 og lade den stige progressivt, så den opnår Klimarådets anbefaling om 1.500 kroner pr. ton frem mod 2030.

Jo hurtigere, den bliver implementeret, desto nemmere bliver overgangen til grønne alternativer, og jo bedre er det for klimaet.

Den næste valgperiode bliver sidste chance for at nå vores klimamål.

Derfor er det vigtigt, at vi vælger lokalpolitikere med store ambitioner for klimaet.

Synes du, at kommunen er der for dig?