Af Jens Ive (V), Borgmester i Rudersdal
Når Claus Sømod her i avisen 6. januar antyder, at jeg ved min deltagelse i uddeling af cirka 650 buketter til vores ældre borgere på plejecentrene i Rudersdal skulle have foretaget mig noget ulovligt, så ved Claus Sømod, at han kommer med en faktuel forkert påstand.
Ankestyrelsen har allerede tilbage i juli måned taget stilling til den af Claus Sømod indbragte sag. I brev af 9. juli, 2020 har Styrelsen svaret Sømod, at der ikke findes anledning til at foretage sig noget i sagen.
Det er beklageligt, at Claus Sømod hverken kan unde vores mest sårbare ældre borgere en dejlig buket i anledning af Hendes majestæt Dronningens 80 års dag, eller kan respektere lovligheden i samme.
Ankestyrelsen har klart og tydeligt talt, og når lovlighed ligger Claus Sømod så meget på sinde, så bør det vel også være rigtigt at respektere en tilsynsmyndigheds tydelige afgørelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her