17. april 2021
Simon Lægdsgaard Skanderup (LA) stiller op til kommunalvalget blandt andet med en ambition om, at de sammenlagte skoler skal skilles ad igen.
Simon Lægdsgaard Skanderup (LA) stiller op til kommunalvalget blandt andet med en ambition om, at de sammenlagte skoler skal skilles ad igen.
Foto: Frederick Cruz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: God ledelse giver øget velfærd - skattestigninger øget offentligt forbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: God ledelse giver øget velfærd - skattestigninger øget offentligt forbrug

Af Simon Lægdsgaard Skanderup (LA)
Kandidat til Kommunalvalget
Gøngesletten 21
2950 Vedbæk

Debat Rudersdal - 25. februar 2021 kl. 08:58

I løbet af det seneste år har man kunnet læse flere fremragende læserbreve vedrørende velfærdforringelser i Rudersdal kommune. Fælles for disse læserbreve, hvad enten afsenderen er til højre, venstre eller i midten af dansk politik, er, at beslutningerne lader til at være taget med meget lidt eller ingen borgerinddragelse.

God ledelse bør starte i fra toppen og i det her tilfælde i kommunalbestyrelsen.

Sammenlægningerne af folkeskolerne i Rudersdal kommune viser en fuldstændig mangel på forståelse for, hvad en kommune bør tilbyde af velfærd til borgerne. Antallet af børn mellem 0-13år i Rudersdal er fuldstændig uændret fra 2015-2020, samtidig er antallet af selvstændige folkeskoler faldet 25 procent.En befolkningsfremskrivning på Danmarks statistik viser i øvrigt samme billede.

Rudersdal er samtidig en af de kommuner i Danmark der har færrest læreruddannede ansat i skolerne. 22 procent af de ansatte har ingen lærerfaglig uddannelse.

Her kunne man fristes til at tro, at det hang sammen med høje leveomkostninger - det er dog ikke tilfældet. Det viser sig at der er 179 uddannede lærere bosat i Rudersdal kommune, der er ansat i andre stillinger end lærerstillinger.

Jeg tror på, at det hænger sammen med en topstyring af folkeskolen fra kommunalbestyrelsens side. Folkeskolen skal sættes fri og styres af skolebestyrelserne, der er sammensat af kompetente ledere, lærere og engagerede forældre. De engagerede forældre er i den grad til stede i Rudersdal - se blot på de indlæg der kommer i forbindelse med folkeskolesammenlægningerne.

Skatten i Rudersdal er steget med et merprovenue på 50 milioner kroner, og pengene er afsat til børne- og ungeområdet samt idrætsområdet, og skal ifølge Borgmester Jens Ive ikke bruges på administration.

Når man så ser på ovenstående udvikling i selvstændige folkeskoler, antal børn og en nylig lukning af biblioteket i Vedbæk klinger det lidt hult, når administrationsomkostningerne i Rudersdal samtidig er steget med 20 procent per indbygger fra 2015-2020.

Nøglen til øget velfærd - uden skattestigninger - er at benytte sig af de engagerede borgere og dygtige fagpersoner, som via en decentral og tillidsbaseret ledelse vil skabe de bedste resultater, grundet den bedste indsigt og kendskab til borgerne i kommunen.

Mere borger og mindre kommune skal parolen være fremover.

Jeg vil gøre mit til, at ledelsen i kommunalbestyrelsen er til for borgerne og konkrete velfærdsforbedringer, fremfor overordnede puljer og symbolpolitiske markeringer - lad os gøre det konkret;

Første skridt er at få decentraliseret folkeskolerne tilbage til den oprindelige form, som hovedparten af borgerne i Rudersdal var så glade for.

Det vil en stemme på mig og Liberal Alliance sikre til KV21.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?