21. april 2021
At kaste ældrecenteret »Bakkehuset« ind i en løsningsmodel ser vi mest som et dårligt forsøg på en feberredning, skriver Lokallistens Keld Stattau blandt andet i dette indlæg.
At kaste ældrecenteret »Bakkehuset« ind i en løsningsmodel ser vi mest som et dårligt forsøg på en feberredning, skriver Lokallistens Keld Stattau blandt andet i dette indlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udvikling - ja tak, men til hvad ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udvikling - ja tak, men til hvad ?
Debat Rudersdal - 04. marts 2021 kl. 15:40
Af Af Keld Stattau (L), Biskop Svanes Vej 66D,st, Birkerød

I Frederiksborg Amts Avis i lørdags (den 27. februar, red.) trækker venstreformanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen »udviklingskortet« i den politiske debat i Rudersdal Kommune.

arrow Læs også: DEBAT: Fakta på bordet - Venstre er lig med afvikling

Hvis man ikke er for skolenedlæggelser eller -sammenlægninger eller for at fjerne grundlaget for at have et reelt bibliotekstilbud og samlingssted for alle borgere i Vedbæk eller - senest - at give plads og mulighed for at fastholde og udvikle forenings- og forsamlingsmulighederne i den nedrivningstruede Sjælsøhal, ja, så tager man i Daniel E. Hansens øjne »ikke ansvar for at udvikle kommunen, når fremtidens udvikling banker på døren«.

I skolestruktursagen var Lokallisten hele vejen gennem processen enig med flertallet om at styrke udskolingen ved at samle den på færre skoler efter den model, der allerede fungerede fint mellem Høsterkøb- og Sjælsøskolen.

Men Lokallisten måtte stå af, da flertallet i sidste runde gennemførte en proforma-høring, og undlod at lytte til de mange forældreønsker og -argumenter, der ville bevare alle matrikler som selvstændige skoler.

Dét havde ikke kostet mere, og det havde skabt mere ro og dermed bedre grundlag for udvikling af skolerne, båret af en faglig, engageret og fokuseret indsats i tæt samarbejde mellem de enkelte skolers ansatte og forældre.

I Vedbæk fortæller Daniel E. Hansen, at det oprindelige bibliotekstilbud på Vedbæk Skole jo ikke blev brugt af ret mange, så derfor var det naturligt at nedlægge det. Hvis dét var problemet, så kunne den fælles politiske dagsorden jo i stedet have været at få Kultur- og Fritidsudvalget til at udvikle et stærkt lokalt forankret bibliotek og forsamlingssted for områdets borgere i de eksisterende biblioteksrammer med en forstærket personaleindsats og i tæt og bredt samarbejde med de kommende brugere.

Og så ringe besøgt var Vedbækbiblioteket i øvrigt heller ikke - ca. en tredjedel så mange som i hovedbiblioteket i Birkerød, ca. halvt så mange som i Holte og flere end i Nærum.

At kaste ældrecenteret »Bakkehuset« ind i en løsningsmodel ser vi mest som et dårligt forsøg på en feberredning. Og er det udtryk for udvikling eller afvikling?

Lokallisten er ikke i tvivl.

arrow DEBAT: Vil LA og Lokallisten afvikling eller udvikling?
02. marts 2021 kl. 12:50 Opdateret: kl. 12:50
arrow Borgerdialogen er vigtig for Lokallisten
23. februar 2021 kl. 18:13 Opdateret: kl. 15:31
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?