27. oktober 2020
Lokallistens Mona Madsen.
Lokallistens Mona Madsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Strålende biblioteksstrategi - men plettet praksis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Strålende biblioteksstrategi - men plettet praksis
Debat Rudersdal - 16. oktober 2020 kl. 08:35

Af Mona Madsen (L), Medlem af kommunalbestyrelsen

arrow Læs også: Her er planen for fremtidens bibliotek

Forslag til en ny strategi for kommunens biblioteksvæsen har været i høring i sommerperioden. Borgerne har kunnet kommentere på åbne møder i Birkerød, Nærum og Holte, eller direkte på mail til biblioteket - med løfte om, at kommentarerne sendes videre til politikerne.

Mærkeligt nok er der kun modtaget én borgerkommentar, fra en pensioneret biblioteksansat. Så enten interesserer biblioteksstrategi ikke borgerne, eller også har »markedsføringen« haltet.

Administrationens forslag fra foråret er derfor uden ændringer gået videre til politisk godkendelse. Men strategien fejler heller ikke noget - den er bare på nogle punkter langt fra den praksis, der udfoldes!

Der tales om at sætte borgeren i centrum og at være synligt lokalt i hele kommunen. Biblioteket skal være med til at skabe levende byrum - være "et naturligt krydsningspunkt for hverdagslivet og et vigtigt mødested for lokalsamfundet." - Hvordan synes borgerne i Vedbæk mon lige, at det går med den strategi?

Her blev det velfungerende kombibibliotek på Vedbæk Skole lukket ved årsskiftet med løfte om at borgerne skulle inddrages i at finde en ny udformning, men mere end et år efter at lukningen blev besluttet, har Vedbæk ikke fået nogen erstatning. I Nærum, som er et andet stort byområde i kommunen, er den betjente åbningstid nede på 21 timer, og det faste personale, som havde engageret sig i det lokale byliv, er trukket op på »hovedbiblioteket«.

Strategien er også, at biblioteket skal understøtte en sammenhængende indsats omkring børns læsning, læselyst og sprogudvikling, blandt andet ved et styrket samarbejde med folkeskolen. Men i hele det strategiforberedende arbejde har vi intet hørt om samarbejde med folkeskolerne, og skolebiblioteker findes der vist efterhånden ikke meget af.

Der står også, at biblioteket er »en foretrukken familiedestination for børn, forældre og bedsteforældre« - hvordan hænger det sammen med at Vedbæks »familiedestination« er lukket, og at den eneste idé forvaltningen har luftet for at give et nyt bibliotekstilbud her er at låne et par små kontorer i Bakkehuset, som ellers er stillet til rådighed for lokale pensionister?

Jeg håber, at de gode tanker i strategien ikke bare skal bruges til festtaler, men at de også kommer til at påvirke bibliotekets praksis i fremtiden.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?