21. april 2021
Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal og Randi Mondorf (V), medlem af regionsrådet og kommunalbestyrelsen bakker op om en støtteforening af engagerede borgere, der ønsker et hospice i Rudersdal. Foto: Privat
Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal og Randi Mondorf (V), medlem af regionsrådet og kommunalbestyrelsen bakker op om en støtteforening af engagerede borgere, der ønsker et hospice i Rudersdal. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hospice i Rudersdal: Det frie valg - hele livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hospice i Rudersdal: Det frie valg - hele livet
Debat Rudersdal - 06. april 2021 kl. 18:14
Af Jens Ive (V) Borgmester i Rudersdal og Randi Mondorf (V) Medlem af regionsrådet og kommunalbestyrelsen

Vi taler ikke gerne om det, men livet er uafværgeligt forbundet med døden. Døden er en helt naturlig præmis, der runder vores liv af her på jorden, men også en meget vigtig præmis. Afrundingen af vores liv skal ske med værdighed, med varme, med faglig indsigt, og vi skal som mennesker kunne være med til at sætte rammerne for afslutningen på vores tid her på jorden. Så også når livet lakker mod enden, er det vigtigt selv at kunne vælge og have indflydelse på sit eget liv.

Det perspektiv har en gruppe engagerede borgere i Rudersdal så stærke følelser for, at de har dannet en støtteforening for etablering af et hospice i Rudersdal. Det er et flot og rigtigt initiativ, der fortjener bred opbakning fra borgere og politikere.

For nogle mennesker vil det bedste være at slutte sine dage med en lindrende behandling på en palliativ afdeling på et af vores specialiserede hospitaler. Men for andre vil de små og trygge enheder med en omsorgsfuld pleje, som hospice tilbyder, være den bedste måde at afrunde livet på. Og endelig er der mange der foretrækker at blive i eget hjem. Men også i eget hjem, udfylder hospice en vigtig opgave.

Et hospice kan også varetage plejen for de patienter der ønsker at blive i eget hjem. Et tilbud om at hospice også gennemfører udgående palliativ behandling, så patienten i eget hjem også kan blive mødt med den værdighed og faglighed der skal til. Det bør være målet for et nyt Rudersdal hospice, og det samlede tilbud er en del af Rudersdal Støttegruppens stærke vision.

Set fra vores politiske stol ser vi meget gerne, at der kommer et hospice i Rudersdal. Vi har en kommune hvor levealderen er blandt de højeste i Danmark, hvilket i sig selv er meget positivt, men det giver naturligt nok en stor aldrende befolkning. En aldrende befolkning der fortjener at kunne vælge de rammer for deres sidste tid som passer bedst til dem, og i videst muligt omfang rammer der er lokalt baseret så de kan være tæt på deres kære.

En tid på hospice er ikke blot en ventetid, det er også en sidste tid, som skal være både værdig og smuk, hvor man skal have mulighed for at være sammen med sine nærmeste og både kunne se på noget smukt og også gerne lytte til noget smukt. »Man skal kunne leve til man dør«, som det udtrykkes fra Støtteforeningens side.

Der er som eksempel stor glæde ved at kunne betragte dyr og fugle udenfor vinduerne, mens man sidder lidt og drømmer tilbage i tiden. Det handler om, at den sidste tid indeholder fleksibilitet i de små valg, hvad vil du spise eller drikke den pågældende dag, hvilken musik vil du gerne lytte til, hvad vil du gerne opleve i dine omgivelser, hvilke af dine kæreste vil du have tæt på, har de mulighed for at overnatte hos dig, alle de valg og muligheder der tilsammen gør at livet kan afrundes trygt, lindret for eventuelle smerter, i varme og sammen med dem man holder af.

Umiddelbare menneskelige behov, og fornuftige løsninger gør det ikke alene. Her rammer den faktuelle del af verden, de faktuelle udfordringer. Et hospice er i sagens natur kostbart at drive og det er kostbart at etablere. Det er Regionen i form af sygehuset eller egen læge, der vurderer, hvorvidt en person kan komme på hospice og det er Regionen der betaler. Så Kommunen kan kun understøtte »uformelt« med et naturligt ønske om at etablere et tilbud der udvider det frie valg, og som giver rigtig god mening for borgerne.

For at få etableringen finansieret er det helt afgørende med et bredt samarbejde mellem alle interessenter. Ikke mindst fonde der understøtter formålene, er vigtige i denne sammenhæng. Der skal hårdt arbejde til for at det kan lykkes, men det giver bare så meget mening. Så tak til Støttegruppen for at have taget initiativet, nu skal der findes løsninger, og der håber jeg på bred opbakning fra alle i Rudersdal, fra relevante fonde, fra Regionen. Vi vil vi gå langt for at det lykkes, fordi man skal kunne vælge selv - hele livet.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?