27. oktober 2020
Otto Hemming Larsen, tidligere medlem af og formand for Birkerød Sogns menighedsråd, Stenløkken 87, Birkerød
Otto Hemming Larsen, tidligere medlem af og formand for Birkerød Sogns menighedsråd, Stenløkken 87, Birkerød
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Er kirkegårdene en folkekirkelig opgave?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Er kirkegårdene en folkekirkelig opgave?
Debat Rudersdal - 09. oktober 2020 kl. 14:16
Af Otto Hemming Larsen, Tidligere medlem af og formand for Birkerød Sogns menighedsråd, Stenløkken 87, Birkerød

»Kirkegårdsdrift er en naturlig folkekirkelig opgave« udtaler Søren Abildgaard, formanden for Landsforeningen af menighedsråd, til Frederiksborg Amtsavis i endnu et bidrag til debatten om de høje priser for begravelser i Rudersdal.

arrow Læs også: Kirkegårdstakster: Kirken har et ansvar

Hvori det »naturlige« ligger er ikke ganske klart. Der henvises til »kulturarven tilknyttet kirkegårdene« og til at »kirkegårdene har stor betydning for de efterladte«.

Det kan der næppe være uenighed om. Men det gør det ikke til en »naturlig« opgave for Folkekirken, hvis opgave er at være rammen om medlemmernes trosliv og forkyndelsen af bibelens budskaber.

Begravelsesvæsenet i Danmark er for alle uanset tro, religiøst eller politisk tilhørsforhold. Det er simpelthen det offentliges ansvar, at alle kan blive begravet. Da menighedsrådene for godt 100 år siden de fleste steder overtog ansvaret for kirkerne fulgte kirkegårdene rundt om kirkebygningen med. Det var nok "naturligt" dengang, hvor stort set alle var medlemmer af Folkekirken. I dag er vel 30 procent af borgerne i Rudersdal ikke medlem af Folkekirken - i København 50 procent - borgere som ligefuldt har adgang til at blive begravet på kirkegårdene.

I vores område har menighedsrådene i mere end 100 år ikke haft noget med kirkegårdsdriften at gøre. Der er ingen kirkegårde ved Holte, Gl. Holte, Bistrup og Nærum Kirke, ja faktisk er det kun Birkerød Kirke, der på traditionel vis ligger midt på en kirkegård.

Skulle menighedsrådene nu overtage ansvaret, fordi kommunen efter nogens opfattelse ikke driver kirkegårdene til gavn for borgerne? Eller fordi kommunen gerne vil slippe for opgave? Eller begrundet i at det nu efter nogens opfattelse er blevet »en naturlig folkekirkelig opgave«?

Som Søren Abildgård anfører, er kirkegårdsdriften en »tung administrativ - for ikke at nævne økonomisk - opgave.« Menighedsrådene består af frivillige, valgte medlemmer uden særlig, faglig ekspertise, ej heller inden for kirkegårdsdrift. Hvordan kan nogen tro, at de ville kunne gøre det bedre - eller billigere - end kommunen?

Menighedsrådene kerneopgave er sammen med præsterne at skabe gode rammer omkring kirkens arbejde. Det arbejde har ændret sig meget siden valgte menighedsråd blev indført. I dag er det ikke blot et spørgsmål om at drive kirkebygning og præstegård. Der har været en vældig udbygning af de folkekirkelige aktiviteter, ikke mindst ud fra de store sognegårde, der nu er til rådighed, også her i kommunen.

Det er her menighedsrådene skal lægge deres arbejdsindsats - ikke på driften af noget, som er en offentlig, ikke en speciel kirkelig opgave, og som kommunen med sin stab af lønnede medarbejdere og brede erfaring med driften af vores parker og naturområder er langt bedre gearet til. Folkekirken skal ikke bruge sine frivillige ressourcer, menighedsrådsmedlemmerne, på at administrere kirkegårde. Det er Folkekirken heldigvis fri for i vores kommune, og der er ingen saglige grunde for at lave om på det.

arrow Formand: Kirkegårdsdrift er en naturlig opgave for folkekirken
04. oktober 2020 kl. 19:46 Opdateret: kl. 14:15
arrow Formandskandidat: Den vigtigste opgave er at få kirkegårdstaksterne ned
15. september 2020 kl. 19:36 Opdateret: kl. 19:36
arrow Borgmester går i rette med provst: Betaling via skat er jo ikke gratis
15. september 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 11:45
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?