15. juli 2020
Rudersdals borgmester Jens Ive (V), svarer her på debatindlægget »Uhørt sammenligning af borgmesteren« af Ib Hedegaard Sørensen, formand for Seniorrådet, i Frederiksborg Amts Avis den 4. januar. Foto: Lars Sandager Ramlow
Rudersdals borgmester Jens Ive (V), svarer her på debatindlægget »Uhørt sammenligning af borgmesteren« af Ib Hedegaard Sørensen, formand for Seniorrådet, i Frederiksborg Amts Avis den 4. januar. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgmester til seniorrådsformand: Læs hvad der står

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgmester til seniorrådsformand: Læs hvad der står
Opdateret 08. januar 2020 kl. 13:06
Debat Rudersdal - 08. januar 2020 kl. 12:41
Af Jens Ive (V), Borgmester i Rudersdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Ib Hedegaard Sørensen (formand for seniorrådet i Rudersdal, red.). Jeg har ALDRIG talt om at personlig pleje af vores svageste ældre skulle overgå til de pårørende. Tværtimod har jeg talt om en bedre fordeling af opgaverne så der blev mere tid til den gode faglige indsats som vores medarbejdere yder.

arrow Læs også: DEBAT: Uhørt sammenligning af borgmesteren

Jeg har ALDRIG fremsat generelle beskyldninger om at alle de pårørende ikke tager ansvar for deres ældre. Tværtimod har jeg direkte rost de fleste pårørende for at løfte pårørendeopgaven på fineste vis. Men det ændrer ikke på at der desværre også er pårørende, der bor tæt på deres ældre, selv er ressourcestærke, og som alligevel tror at de bare kan »overlevere« ansvaret helt til det offentlige.

I Rudersdal yder vores medarbejdere dagligt en af Danmarks bedste ældrepleje, til gavn for vores mest udsatte ældre. Også på demensområdet er Rudersdals medarbejdernes indsats i den absolutte nationale top. Men det gør jo ikke at vi bare kan lade stå til, og fastfryse den høje faglige indsats på det nuværende niveau. Vi skal fortsat udvikle, og vi skal finde løsninger på morgendagens udfordringer. Alt andet vil være at svigte morgendagens ældre.

Derfor siger jeg at det er nødvendigt at tydeliggøre de forventninger der kan stilles til alle pårørende. Jeg siger også at medarbejderne på ingen måde skal afgive deres faglige opgaver. Men dagligdagens praktiske gøremål som eksempelvis at gå en tur med deres far eller mor, sørge for at den ældres garderobe er i orden, hjælpe med at dække bord, og meget, meget mere, det er opgaver som de pårørende kan påtage sig. Dermed frigøres tid til at medarbejderne kan løse deres faglige opgaver. Så der er tale om at fordele opgaverne bedre mellem medarbejdere og pårørende, ikke at flytte opgaver som eksempelvis personlig pleje.

Den undrer mig at du som formand for Seniorrådet tager de pårørendes parti, og ikke de ældres. Vi ved at ældre oplever ensomhed, ikke fordi de ikke er omgivet af frivillige og medarbejdere hver dag, men fordi de savner deres familie. Familie kan ikke erstattes af »Velfærdsstaten«.

Det er i dag helt i orden at påtale overfor forældre når de svigter deres børn, men det er tilsyneladende ikke i orden, senere i livet, at påtale overfor børnene når de svigter deres ældre. En, for mig at se tiltrængt debat omkring det paradoks havde jeg egentlig forventet at en formand for Seniorrådet kunne bakke op om.

Så lad mig blot konstatere at det bestemt ikke er mig der er budbringer af hverken minimalstat, eller at pårørende skal påtage sig personlig pleje. Jeg er derimod fortaler for at vi debatterer hvordan vi sikrer en så god ældrepleje som den der leveres i Rudersdal, også i fremtiden.

Ovenstående er et svar på debatindlægget »Uhørt sammenligning af borgmesteren« af Ib Hedegaard Sørensen, formand for Seniorrådet, i Frederiksborg Amts Avis den 4. januar.

https://sn.dk/Rudersdal/DEBAT-Uhoert-sammenligning-af-borgmesteren/artikel/900876

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?