13. juli 2020
Man kan forskønne naturen så meget, at den ligefrem bliver kunstigt både at se på og færdes, skriver Karl Aage Thomsen blandt andet i dette indlæg. Foto: Privat
Man kan forskønne naturen så meget, at den ligefrem bliver kunstigt både at se på og færdes, skriver Karl Aage Thomsen blandt andet i dette indlæg. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: 10 millioner til forskønnelse af naturen ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: 10 millioner til forskønnelse af naturen ?
Debat Rudersdal - 26. maj 2020 kl. 11:59
Af Karl Aage Thomsen, Kirkeåsen 41. st.th., Nærum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg læser med forundring, at borgmester, Jens Ive (V) sammen med sine byrødder vil afsætte 10 millioner kroner til forskønnelse af kommunens natur, som om Rudersdal ikke har en af Nordsjællands smukkeste.

Læser også at der er afsat to af millionerne til at komme rundt om Nærum Gadekær. For os der bor med udsigt mod Gadekæret og kommer der somme tider flere gange om dagen har der aldrig været et problem og dog to måneder om foråret overskider gæssene og deres unger stien mod Rundforbivej så græsseligt, at vi på det nærmeste må steppe i slalomgang for ikke at slæbe deres afføring med hjem.

Og ofte er gaserne ret så aggressive i yngletiden at vi må gå i en stor bue udenom dem og deres afkom. Men det kan vel næppe koste to millioner at fjerne gæssenes afføring.

Kære Jens Ive med byrødder. Man kan forskønne naturen så meget, at den ligefrem bliver kunstigt både at se på og færdes i. Naturen skal for det meste have lov til at passe sig selv og ikke misrøgtes af for mange nuttede havearkitekter.

Forhåbentlig god sommer uden for mange coronatiske forvirrende oplysninger desangående.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?