10. juli 2020
JWA Læserbrev Blomstergate Mona Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så skidt være med teknikaliteterne og principperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så skidt være med teknikaliteterne og principperne

Af Erik Bang Christensen
Attemosevej 169
2840 Holte

Debat Rudersdal Avis - 29. maj 2020 kl. 08:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så skidt være med teknikaliteterne og principperne...

Det siger Jesper Winther Andersen (Jesper) i sit læserbrev "Åh Mona Mona Mona - hvornår kommer den dag?" (Rudersdal Avis 20.05.2020).

Jesper har ofte en spids og vittig pen, men det er uklart, om Jesper her også forsøger at være seriøs - og om han forbereder endnu et partiskifte - det 5. i rækken?

Uanset læserbrevets hensigt og kvalitet adresserer det - absolut relevant! - Rudersdals borgmesters/administrations anvendelse af 100.000 skatteborger-kroner til plejehjemsbuketter.

De flotte buketter glædede helt sikkert plejehjemsbeboerne.

I disse for mange handlende vanskelige tider glædede buketterne helt sikkert også de involverede blomsterhandlere.

Men nu har coronanedlukningen netop ikke været et problem for alle blomsterhandlere - tværtimod!

Deraf spørgsmålene: Hvilke blomsterhandlere blev tilgodeset - og efter hvilke kriterier?

Hvilke overvejelser gjorde borgmesteren/administrationen sig vedrørende støtte til andre betrængte handlende?

Disse spørgsmål burde Jesper have bedt kommunalbestyrelsesmedlem Mona Madsen (Mona) stille, men det gjorde Jesper ikke!

I stedet klandrer han Mona for at gøre opmærksom på styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, hvori det i følge Jesper blandt andet hedder: "Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes... uden fornøden bevilling...".

Vi er mange, der ser frem til borgmesterens svar på ovennævnte spørgsmål og til borgmesterens holdning vedrørende overholdelse af styrelsesvedtægten.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?