13. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Totalt kulturhistorisk svigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Totalt kulturhistorisk svigt
Debat Odsherred - 19. maj 2020 kl. 14:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Formand for Odsherred Kulturhistoriske Museums Venner Kjeld Jensens læserbrev den 7. maj havde et meget interessant indrømmelse af kolossale dimensioner i bare et enkelt sætning. »Foreningen forærede i 2012 Anneberggård til Odsherred Kommune ...«. Dvs. at inden 2012 var Odsherreds Kulturhistoriske Museum en selvejende institution og drevet af foreningens venner og som købte Anneberggård i 2002 ved salg af fem mindre lokale museer.

Museet var indtil 2012 et meget veldrevet museum med relevante lokalhistoriske udstillinger indtil en tidligere kulturminister satte gang i en »et bestillings arbejde« gennem den daværende kulturstyrelse om at kritisere museets faglig niveau med henblik på at true den med fjernelse af deres årlige statsstøtte.

Jeg læser i Nordvestnyt, at der er fornyede ønsker fra Odsherreds kulturforvaltning om at sælge Anneberggård. Det syns jeg er en rigtig god idé. For hverken Odsherred Kommune eller Vestsjællands Museum har vist evner for at drive et lokalt kulturhistorisk museum. Vestsjællands Muesums' udstillinger har været totalt irrelevante, og besøgstallet er helt i bund.

Jeg meldte mig ud af museets venner i 2012, da en tidligere blå socialdemokratisk Nykøbing-borgmester med sin kulturchef overtog ledelsen af museet og fyrede medarbejdere og afsatte den daværende foreningsvalgte faglige leder. Museet blev kuppet og foreningens formue i form af ejendommen Anneberggård overdraget til kommunekassen uden en generalforsamling, men med foreningens bestyrelsens godkendelse. Jf. foreningens vedtægter, som var godkendt af Kulturministeriet, kunne bestyrelsen uden videre ændre i vedtægterne. En ren udemokratisk fremgangsmetode til glæde for en borgmester og kulturchef.

Nu er der spildt otte år. Mit forslag er, at Odsherreds Kulturhistoriske Museums venner igen driver museum i nye rammer, en ny struktur og med meget bedre demokratiske vedtægter. Provenuet fra salget af Anneberggård skal tilkomme museets venner, ubeskåret, ca. 5-8 millioner kroner.

Jeg glæder mig til at melde mig ind i foreningen igen!

Torben Arendal
Jernbanevej 2
Nr. Asmindrup

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?