27. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til lovbestemt mindsteløn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til lovbestemt mindsteløn
Debat Odsherred - 02. november 2020 kl. 10:39

Arbejdsmarked
Af Allan Andersen afdelingsformand 3F Holbæk-odsherred byrådsmeldem (S) Odsherred

Jeg er glødende tilhænger af EU fælleskabet og har ofte udtalt, at jeg ønsker hele pakken - altså væk med alle forbeholdene og ind med Euroen! Men lige nu bliver jeg lidt usikker på min noget skråsikre tilgang til medlemskabet af EU.

Stærke kræfter vil nemlig indføre en fælles europæisk mindsteløn og direktivet er klar. Et direktiv, der vil presse danske lønninger ned til et helt urimeligt niveau. Selvom teksten ser uskyldig ud nu, så kan det sagtens få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og den hæderkronede Danske Model. En model, der har den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter sammen fastsætter løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.

Det bliver EU-domstolen, der kommer til at afgøre udfaldet, hvis fx. en rumænsk bygningsarbejder påklager forholdene i en løntvist og kræver den lovbestemte mindsteløn som i hans hjemland.

Hvis han får medhold, så bliver det svært at opretholde den Danske Model, som vi kender den i dag, og reelt er der så indført lovbestemt mindsteløn i Danmark, der svarer til samme mindsteløn på 3.345 kr. om måneden som i Rumænien. Det vil jeg ikke acceptere.

Hvis en fælles europæisk mindsteløn indføres i Danmark, vil jeg være klar til at anbefale en folkeafstemning om det danske medlemskab af EU.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?