En medfølende tanke til Yamma og hans familie, - han har betalt den højeste pris for at gå på arbejde i et vigtigt og svært socialpædagogisk »mørkeland« med at støtte landets mest sårbare og afvigende borgere. En opgave som kommunerne og staten siden strukturreformen har udliciteret til et privatiseret marked af udbydere af bosteder.
Hverken Arbejdstilsyn eller Socialtilsyn har kunnet forhindre usikre arbejdsvilkår, når stederne drives på et for tyndt økonomisk og pædagogisk sikkerhedsmæssigt grundlag. Det siger noget om et strukturelt problem, som Yammas familie også udtrykker det oven i deres store personlige tab.
Man skal ikke dø af at være socialpædagog.
Drabet giver refleksion efter et desværre ikke isoleret tilfælde.
Der har været vold og dødsfald de seneste år i tilknytning til sociale og psykiatriske bosteder.
Overenskomst eller ej, privat eller offentlig, vi må på KL og ministerniveau gøre op med den risiko, der kommer af, at kommunerne presser taksten, og bostederne tager borgere i varetægt på vilkår, der ikke er forsvarlige.
Bestyrelser på disse tilbud er ofte udpeget i stifters eget netværk, så her er objektiviteten udfordret.
Det er så vigtig en opgave, vi ikke kan overhøre som et moderne velfærdssamfund.
Mine dybfølte tanker til Yammas familie. Det er dybt tragisk.
Æret være Yamma og hans engagement.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
