17. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedre byggesagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre byggesagsbehandling
Debat Odsherred - 30. april 2020 kl. 06:13

Debat
Lige så længe Odsherred Kommune har eksisteret har der været problemer med sagsbehandlingstiderne på byggesager. Senest kan vi læse om en sommerhusejer, som har ventet 9 måneder på en byggetilladelse til et skur.

Jeg hører jævnligt fra bygherrer og rådgivere, som oplever, at byggesagsbehandlingen i Odsherred er mere omfattende og tungere end i andre kommuner. Fx nøjes andre kommuner med at henvise til at reglerne for placering af skraldespande i bygningsreglementet, når de udsteder en byggetilladelse. I Odsherred stiller de krav om præcise oplysninger om placering af skraldespandene inden ansøgningen om en byggetilladelse kan behandles. Selvfølgelig skal regler og love overholdes, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end det er.

Problemet med lange sagsbehandlingstider duk-ker jævnligt op på de kommunale dagsordener. Men jeg savner et stærkere politiske og ledelsesmæssigt fokus på langsigtede løsning frem for akutte nødløsninger. Hvis de reelle problemer bunder i, at det fx er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer, at praksis omkring byggesagsbehandling er unødvendigt rigid og omfattende eller organiseringen af arbejdet er uhensigtsmæssigt, så er det for kortsigtet blot at købe ekstern konsulentbistand og ansætte flere medarbejdere for at komme ned i sagsbunken.

Der er behov for en grundig analyse af, hvad årsagen er til de lange sagsbehandlingstider og konkrete initiativer som kan løse problemerne. Det kunne fx være strategier for kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejder, ændringer i organiseringen af arbejder eller en ændring i sagsbehandlingskulturen, så der kommer mere fokus på dialog og vejledning om hvad der kan lade sig gøre, fremfor afslag på det, der ikke kan lade sig gøre.

Ulla Margrethe Hansen
Konservative i Odsherred

Lammefjordsvej 2
Hørve

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?