8. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alternative forslag udbedes!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alternative forslag udbedes!
Debat Odsherred - 06. januar 2020 kl. 09:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Clark Pratt (EL) skriver i et læserbrev i Nordvestnyt den 3. Januar, at han har svært ved at gennemskue konsekvensen af en beslutning i februar, som et enigt udvalg i Social- og forebyggelse har truffet omkring tøjvask til visiterede borgere.

Udvalget fik en grundig gennemgang af konsekvenserne omkring beslutningen. Der lå desværre ikke andre forslag til at finde det råderum, der manglede på det tidspunkt i budget 2019, som kunne dække denne budgetudfordring.

Forslaget har været til høring i både Ældrerådet og i Handicaprådet, og i den forbindelse havde de to råd ingen kommentarer eller forslag til anden løsning.

Nu kan vi så forstå på Clark, at han mener vi bør finde midlerne et andet sted i udvalget. Det ser vi positivt på, hvis Clark kan fremvise et område i udvalget, hvor midlerne så kan findes, uden det vil forringe servicen eller den borgernære velfærd.

Socialdemokratiet er altid villig til at lytte og se på gode forslag, der kan finde råderum uden det vil bevirke en serviceforringelse.

Social- og forebyggelsesudvalget er presset i budgettet for 2020, som vi var det i 2019. Det kan vi takke den ulige udligningsreform for. Så hvis Clark har forslag til besparelser, der ikke gør ondt, så er han velkommen med forslag.

Lis Ingemann og Felex Pedersen

Byrådsmedlemmer (S)
Odsherred Kommune