20. oktober 2020
Op mod 250 kilometer vej skal over de næste år omklassificeres - de fleste vil gå fra offentlig vej til privat fællesvej. Modelfoto
gallery icon

Se billedserie

Op mod 250 kilometer vej skal over de næste år omklassificeres - de fleste vil gå fra offentlig vej til privat fællesvej. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: En mere nutidig og retfærdig omklassificering af vejene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: En mere nutidig og retfærdig omklassificering af vejene
Opdateret 13. september 2020 kl. 12:31
Debat Næstved - 13. september 2020 kl. 10:10

Af Helle Jessen (S)
Formand for Teknik- og Miljøudvalget

Havbakken 285
Karrebæksminde

Omklassificering af veje er et ømtåleligt emne. Nogle vil blive pålagt nye udgifter, når en offentlig vej gøres til privat fællesvej. Andre vil opleve, at de fratages rettigheder, når en privat fællesvej ændres til at være en offentlig vej.

Påstår man, at ændring af en vejs status er at bryde en kontrakt med borgerne, ser man elegant bort fra, at det gør politikerne allerede i mange andre sammenhænge, når dette vurderes, at være til gavn for almenvældet. Når byrådet i Næstved siger ja til et DSB-anlæg, når der anlægges et større vej- eller broanlæg, siger ja til en solcellepark, arbejder for en motorvej, udlægger arealer til nye bebyggelser osv. forringes naboernes ejendomsværdi som regel (nogle gange ret fatalt). Mange gange eksproprieres der - mod ejernes vilje.

Om man kan kalde omklassificering af veje for en ny skat er vel en smags sag. Det er noget politikerne gør, hver gang de ændrer på betingelserne for de ydelser, som kommunen leverer til borgerne. Det være sig ny affaldssortering, bedre rensning af spildevand, højere betaling for mad til ældre, børnepasning o.m.a.

Omklassificering af en vej er en meget lang proces. Det skal gennem byrådet to gange. Og det skal være en ny byrådssamling anden gang! En omklassificering skal altså vurderes af rigtig mange politikere, som har mulighed for at sige nej. Omklassificeringen af alle relevante veje i Næstved Kommune vil tage mindst 20 år. Formentlig flere. Der er altså ikke tale om, at man får omklassificeret den vej, som man bor på »over night«.

I Næstved Kommune er der stor forskel på, hvilken status sammenlignelige veje har. I nogle villakvarterer er det resten af samfundet, der betaler for vedligeholdelsen, skønt det alene er beboerne selv, der bruger vejene. I andre områder er det beboerne selv, der har ansvaret. Målet med omklassificering af vejene er at gøre betingelserne ens for alle borgere i forhold til den type vej, som de bor på.

Ude på landet er der rigtig mange blinde veje, som måske en gang var gennemgående og havde værdi som forbindelsesveje. I dag er dele af sådanne veje sløjfede og går måske bare hen til en enkelt gård eller to. Da den slags veje ikke længere hverken har forbindelses eller rekreativ værdi for almenvældet, er det vel ikke rimeligt, at det offentlige fortsat skal vedligeholde vejen, bare fordi den engang var en gennemgående offentlig vej.

Tidligere havde forvaltningen udarbejdet et kort, hvor man ukritisk foreslog omklassificeringer af veje, som almenvældet tydeligvis ikke havde interesse i ændrede status. I stedet skal byrådet nu tage stilling til en række overordnede kriterier, som kan bruges som rettesnor for fremtidige omklassificeringer. Men det ønsker Venstre tilsyneladende ikke at medvirke til.

Der er ikke udarbejdet et nyt kort over hvilke veje, der kan omklassificeres. Fremtidige byrådsmedlemmer skal i stedet tage stilling fra sag til sag, og de foreslåede kriterier skal gøre det lettere, at forholde sig til, om en vej bør omklassificeres eller ej. Og for borgerne, der kan så kan vurdere, om deres vej kunne tænkes at kunne ændre status engang i fremtiden. På det digitale kort BorgerGis kan man se, hvilken status alle veje i Næstved Kommune har i dag.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?