6. juli 2020
Bestyrelsens fokus på at sikre økonomien fremadrettet viser rettidig omhu, mener formand for Sydsjællands Golfklub Mogenstrup, Henrik Karlsen. Privatfoto
Bestyrelsens fokus på at sikre økonomien fremadrettet viser rettidig omhu, mener formand for Sydsjællands Golfklub Mogenstrup, Henrik Karlsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golfformand: Vi viser rettidig omhu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golfformand: Vi viser rettidig omhu
Debat Næstved - 01. maj 2020 kl. 12:15
Af Henrik Karlsen, Formand Sydsjællands Golfklub Mogenstrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Synspunkt: Efter Sjællandskes artikel tirsdag den 28. april om Sydsjællands Golfklub Mogenstrup (SSGM), ønsker jeg hermed at give et mere nuanceret billede af klubben. Artiklen handlede om klubbens ansøgning til kommune om tilbagebetaling af et lån.

arrow Læs også: Golfklubben får sin aftale: Udskyder betaling af milliongæld

Ændring af aftalen med kommunen havde til formål at forbedre klubbens økonomi og sikre likviditeten, og jeg mener bestyrelsens fokus på at sikre økonomien fremadrettet viser rettidig omhu. Byrådet har 28. april godkendt vores ansøgning, hvilket jeg er særdeles glad for.

Det er vigtigt, fordi SSGM bidrager positivt til lokalområdet. Det er attraktivt for tilflyttere og dermed huspriserne i Mogenstrup og for Næstved kommune i øvrigt. SSGM er ikke bare en forening. Det er også en arbejdsplads for der tæller 7 årsværk. Dertil to forpagtere, der driver en golfshop og en restaurant med flere ansatte.

Siden Mogenstrup Kro stoppede har lokalområdet haft et sted, hvor de kan afholde familiefester mv. SSGM bidrager betydeligt til turismen i regionen. Golfspillere fra ind- og udland lægger mange penge på byens hoteller, restaurationer, forretninger og andre attraktioner.

At spille golf bidrager til folkesundheden. Mange medlemmer er seniorer med stort S, der nyder godt af at holde kroppen i gang og har stor glæde af det sociale liv i klubben. Golf kan spilles langt op i alderen! Vi har haft et medlem, der i en alder af 100 lavede »hole-in-one«. Golf er - mig bekendt - den eneste sport, hvor alle kan dyste mod alle uanset køn, alder eller dygtighed. Golf er en fantastisk familiesport!

Men SSGM er mere end det. Klubben blev stiftet i 1974 og ejes af de 721 medlemmerne. Nye står klar i kulissen, når coronaen tillader, at vi starter nye begynderhold. Klubben ledes af bestyrelsen, der er frivillige. Vi kærer om det omliggende samfund og udviser socialt ansvar ved samarbejde med Jobcentret, hvor vi har hjulpet mange tilbage til arbejdsmarkedet. SSGM var indstillet til »Den sociale pris« i Næstved i 2019.

Vi bestræber os på at have en grøn profil og lever fuldt ud op til tidens krav om miljø og naturbevarelse. Herudover har vi et tæt samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der blandt andet arrangerer »fugleture« for deres medlemmer. Vores natur giver bosted for sjældne fugle som Isfugl, Vandstær, Gøg og Dværg Falk. DOF har et projekt om bekæmpelse af Stankelbenlarver, hvor opsættelse af ca. 120 stærekasser har gjort brug af sprøjtemidler overflødig. Vi også udlagt arealer til naturens insekter, og en lokal biavler har opsat bistader til produktion af honning.

Kommunen har mange golfspillere, og der er behov for to klubber. Klubberne kan ikke sammenlignes grundet forskellig ejerstruktur. SSGM modtager ingen offentlige tilskud. Vi får ikke stillet haller, baner eller andet til rådighed. Vi passer selv banen og belaster ikke kommunens budget. Heldigvis har et flertal af kommunens politikere øje for den værdi, vi skaber i lokalområdet.

arrow Golfklub vil udskyde betaling af milliongæld
28. april 2020 kl. 12:07 Opdateret: kl. 10:13
arrow Årets Iværksætter bliver ansat på Holmegaard Værk
21. februar 2020 kl. 09:12 Opdateret: kl. 16:16
arrow Golfklub nomineret til miljøpris
03. februar 2019 kl. 19:19 Opdateret: kl. 14:22
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?