23. februar 2020
Hanne Sørensen mener, at Venstre selv kunne have gjort noget for motorvejen, da de sad i regering, og kalder i øvrigt skattelettelser for ligegyldige.
Hanne Sørensen mener, at Venstre selv kunne have gjort noget for motorvejen, da de sad i regering, og kalder i øvrigt skattelettelser for ligegyldige.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Venstre: Motorvej og varm luft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Venstre: Motorvej og varm luft
Debat Næstved - 13. februar 2020 kl. 13:07
Af Hanne Sørensen, Grønlandsvej 19, 4700 Næstved, byrådsmedlem (A)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så snart Venstre ikke sidder i regeringen, så er der beklagelser og masser af varm luft. Beklagelser over opgaver, der ikke bliver løst, men som kunne være løst da de selv havde »vagten«. Typisk Venstre, siger de fleste, men burde vi ikke alle samarbejde og partierne hver især forsøge at presse vores lokale folketingsmedlemmer til at tage et ansvar for VORES motorvej?

arrow Læs også: Debat: Sandheden er ilde hørt

Da Venstre senest sad i regering, skete der jo intet med Rute 54, selvom mulighederne var store, men det er svært, når ens højeste prioritet er skattelettelser og andet ligegyldigt.

Magnus Heunicke sikrede 350 millioner kroner til første etape, fik lavet en VVM-undersøgelse, og linjeføringen kom på plads - og så kom Venstre til og en ny transportminister, og i de 4 år lå Rute 54 total brak.

Mange ønsker (ikke alle) en Motorvej mellem Næstved og Rønnede, og jeg er helt sikker på, at regeringen er i fuld gang. Planlægning og anlæg af infrastruktur kræver et stabilt og langsigtet perspektiv, og det sikrer vi bedst, ved at vores infrastrukturinvesteringer fastlægges i brede forlig i Folketinget. Det var IKKE tilgangen hos den tidligere regering, de gik efter, og ønskede, en smal aftale UDEN forhandlinger bredt i Folketinget.

Regeringen ønsker (fornuftigt nok), at forhandle en ny aftale om infrastruktur og søge en bred politisk aftale om de kommende 10 års investeringer og lytte til de enkelte partiers prioriteter, så vi undgår en ny »Mariager Fjord«.

arrow Debat: Skingert overmod
12. februar 2020 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:06
arrow Debat: Socialdemokratisk motorvejsbluff
10. februar 2020 kl. 19:11 Opdateret: kl. 13:10