
Radikale Venstre stemte ved byrådsmødet den 26.januar imod at tage passusen om "Eid" ud af det tilbud, som byrådet ønsker at få fra MOVIA vedr. kørselsudbud for særlige områder.
Og det gjorde vi, fordi man med den beslutning i den grad er nede i småtingsafdelingen og samtidig er ude med riven i forhold til de mange chauffører, som man med denne vedtagelse lige fik givet en "husker".
Efterfølgende fik vi i RV så også undersøgt, hvad det egentlig betød for Næstved, f.eks. økonomisk (om man i Nye Borgerlige mener, at den kan bære en sag i Folketinget!, det må stå for deres egen regning).
Det viser sig, at med det udbud vi nu har vedtaget, så er kørsel til læge m.m. taget ud af projektet (vi klarer udbuddet og kørslen lokalt )- det betyder at, at udbuddet af "FlexKommune",som det hedder og som i Næstved Kommune alene vedrører lægekørsel, altså er taget ud af udbuddet- og det er kun i "Flexkommune"-udbudsbetingelserne , at der fremgår noget om særlig betaling for helligdage, herunder "Eid". Ja, simpelt er det ikke!
I udbudsbetingelserne for "Flexrute" (dvs når vi selv planlægger turene , f.eks. med taxa), som er relevant for Næstved Kommune, står der, at det kun er julen, som er reguleret med særlige bestemmelser- og "Flexrute" er jo netop karakteriseret ved muligheden for en forudgående planlægning- og udløser derfor i de allerfleste tilfælde ikke sådanne tillæg (det kan man nemlig lokalt planlægge sig ud af !). Eneste undtagelse er julen- og det er jo ikke "Eid".
Det har de fleste vel ikke noget imod- altså at betale ekstra for folk, der skal arbejde i julen? Hvem de så end er?
Så gik det lige hurtigt nok i byrådet?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her