5. august 2021
I 2019 var en delegation på 11 byrådsmedlemmer fra Næstved på tur til Hørsholm for at se den nye skøjtehal. Det er Rico Carlsen (V) først set fra venstre, mens Per Søresen (S) ses som nr. tre fra højre. Privatfoto
I 2019 var en delegation på 11 byrådsmedlemmer fra Næstved på tur til Hørsholm for at se den nye skøjtehal. Det er Rico Carlsen (V) først set fra venstre, mens Per Søresen (S) ses som nr. tre fra højre. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skøjtehal på vej ind i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skøjtehal på vej ind i varmen
Debat Næstved - 25. juni 2021 kl. 08:21
Af Rico Carlsen (V), Byrådsmedlem, Sandvedvej 27, Fuglebjerg og Per Sørensen (S), Byrådsmedlem, Lindebjerggårdsvej 20, Næstved

Tirsdag den 29. juni 2021 kan meget vel blive en historisk dag for borgerne ikke bare i Næstved, men i hele det sydlige og vestlige Sjælland.

arrow Læs også: Skulder ved skulder i Venstre

Den dag behandles sagen i byrådet om, hvorvidt der skal arbejdes videre frem mod at få bygget en skøjtehal i Næstved Kommune. Vi fornemmer stor velvilje til ideen mange steder, så vi er optimistiske på alle skøjteglade børn og voksnes vegne.

Alle har forståelse for, at kræfter og økonomi har været fokuseret på etableringen af den nye spændende svømmehal, men næste år skal der drøftes budgetter igen, og en skøjtehal er et langt mindre økonomisk projekt end en svømmehal. Derfor er det realistisk, at vi i den kommende byrådsperiode kan komme langt med en realisering af en skøjtehal.

Vi er meget åbne for forslag til skøjtehallens placering og indhold, men en placering på Stenlængegårdområdet ved svømmehallen vil kunne give nogle synergieffekter. Varmen det ene sted kan omsættes til kulde det andet og omvendt. Der vil kunne trækkes på fællesfaciliteter som p-plads, café mv. Området vil blive mere attraktivt at bo i, og vi vil få synliggjort, at Næstved Kommune er det visionære område på Sjælland uden for København. Vi kan skubbe på for en positiv udvikling for hele Sjælland og Sydhavsøerne.

Skøjtehallen vil kunne bruges til både bredde og elite. Det vil være muligt for folk i alle aldre og med alle grader af skøjteerfaring at prøve kræfter med isen på samme måde, som når man f.eks. går i svømmehallen eller ud at bowle.

Vi håber at kunne opnå bred politisk opbakning på tirsdag til en skøjtehal. I 50 år har der været talt om den, og den har til tider været tæt på, men nu skal det være.

Isen vil blive til glæde for alle skøjteglade - elite og erfarne såvel som nybegyndere.

Skulle det stik imod forventning ikke lykkes nu, ja, så bliver skøjtehal et stort tema i valgkampen.

arrow Ishockeyformand: Derfor er skøjtehallen en vildt god idé
03. juni 2021 kl. 19:28 Opdateret: kl. 15:23
arrow Byrådet på glatis: Skal tage stilling til en skøjtehal i byen
03. juni 2021 kl. 15:22 Opdateret: kl. 08:40
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?