18. september 2019
Næstved Havn. Foto: Hans Jørgen Johansen
Næstved Havn. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Siloer, havne og udsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Siloer, havne og udsyn
Debat Næstved - 21. august 2019 kl. 16:28
Af Michael Brauner Clausen, Smallegade 10, Fodby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den i flere sammenhænge indsigtsfulde Keld Stelling anmelder den 16. august operaaftenen ved Susåen på en positiv måde. Men bl.a. siloerne nede på havnen har forstyrret hans »middelalderoplevelse«.

arrow Læs også: Børn skal kravle på havnens siloer

I en artikel den 15. august talte Kristian Skov-Andersen om havnens gode årsresultat 2018 men undskyldte nærmest for støj - og at »vi fylder en stor del af Næstveds bymidte(?) på en ikke særlig køn måde«.

Det er sikkert på mange måder fornuftigt at flytte havnen ud om nogle år, men jeg forstår simpelthen ikke disse beklagelser over, at vi har en levende havn tæt ved byen og en silo, flot dekoreret med en god gammeldags, næsten middelalderlig, havnearbejder.

Der er så at sige ingen boliger i nærheden af kajerne og støj/møg-belastningen er ubetydelig. Disse bynære havne er (mange steder desværre, var) en vigtig del af vores kulturarv, som giver liv og »noget at se på« - i højere grad end endnu en række caféer og promenader. Blandt andre Tony Olesen udtrykte på glimrende vis denne holdning i et indlæg den 4. marts.

Ingen steder kan man forvente at være omgivet udelukkende af middelalderbygninger eller præmieret arkitektur. Næstved Kommune har jo i øvrigt med hård hånd reduceret bestanden i forrige århundrede, og personlig finder jeg det meget mere problematisk, at gaderne i indre by, samt Axeltorv, er blevet et sammensurium af bevaringsværdige ejendomme og moderne firkantede glaskasser. Noget har sikkert været for dårligt at bevare, men f.eks. tyskerne har været meget bedre end os til at forlange overholdelse af eksisterende stil ved nybyggeri.

Endnu værre - for ikke at sige vanvittig - er dog den nylige idé i Plan- og Erhvervsudvalget om, dels at gøre Rådmandshaven og Havnegade til »sivegader«(?), og dels at bygge langs dem. Hvordan i alverden har man tænkt sig, at den allerede langsommelige adgang til stationen samt ind og ud ad Vordingborgvej skulle fungere med ensporede »sivegader« i knudepunkterne.

Lige så vigtigt - mon det er med »hovedet under armen«, at man tænker sig at ødelægge de for Næstved ret unikke, svungne »boulevard-strøg« med flot udsyn til hhv. det pæne rådhus og skoven samt byen og havnen, med eller uden fragtskibe og siloer?

Sidstnævnte kunne måske endog blive den ønskede 8-etagers luksusbeboelse, præcis som det er sket flere steder i Københavns Havn.

arrow Billedserie: Folket valfartede til opera ved åen
14. august 2019 kl. 22:05 Opdateret: kl. 21:02