25. juni 2019
Hanne Sand Jespersen. Foto: Jan Jensen
Hanne Sand Jespersen. Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sikken et medieforlig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sikken et medieforlig!
Debat Næstved - 24. december 2018 kl. 08:26
Af Hanne Sand Jespersen, Lindbjerggårdsvej 11, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TV direktør Vagn Petersen, TV Øst, udtaler, ifølge Sjællandske den 18. december, at han finder beslutningen om at lukke »Mit Kæreste Eje« beklagelig, men nødvendig, fordi medieforliget kræver, at man satser på de unge seere. Hvad er det dog for en beslutning?

arrow Læs også: Kendt tv-vært raser over fyring

Unge er ikke de store tv brugere. De har heldigvis gang i så meget andet, der hører ungdommen til, og sådan skal det være, men hvad med at ramme de gamle/ældre seere? Det bør der på anden vis være fokus på. Her rammer »Mit Kæreste Eje« plet.

Første gang jeg hørte om beslutningen om kursskiftet, der medfører nedlæggelse af »Mit Kæreste Eje«, tænkte jeg: »Det kan da ikke passe, at man vil lukke det program?« Det er et program, der opfylder det, der spørges efter i dag: Nærvær, engagement, socialt samvær - og så kan man ovenikøbet blive klogere på antikviteter i højt fagligt kvalificeret selskab, der formår at inddrage både publikum i salen og os seere i en fin stemning.

Steffen Dinesen og Sille Roulund er et charmerende værtspar, altid veloplagte, vidende, muntre og inddragende. TV direktør Vagn Petersen bør finde andre løsninger i sin iver efter at opfylde medieforligets krav. Det skader ikke at lytte til seerne - og så skal jeg ovenikøbet læse, at Steffen Dinesen ikke engang har fået tak for 27 års indsats, uden honorar, som medvært på programmet »Mit Kæreste Eje«. Uforståeligt!.

Skam jer TV Øst, men en stor tak til Steffen Dinesen og Sille Roulund for mange hyggelige og fornøjelige stunder i jeres selskab. Vi er mange, der vil savne jer.