
For cirka tre et halvt år siden havde jeg store problemer og smerter og blev henvist til Næstved Sygehus. Jeg fik to nye hofter og et nyt knæ.
For cirka tre måneder siden fik jeg en grøn stær-operation i Roskilde, som medførte betændelse. Jeg blev henvist til Næstved Sygehus, hvor jeg blev opereret.
Der stødte yderligere det problem til, at der var ved at ske nethindeløsning, og jeg fik endnu en operation. Hvis nogen taler om dårlig behandling på sygehusene, så glem det her.
I begge tilfælde blev der foretaget super operationer, som bevirkede, at jeg kom mig hurtigt. Behandlingen på begge afdelinger (ortopædkirurgisk og øjenambulatoriet) var sublime.
Det virkede, som om personalet havde god tid, hvilket vi alle ved, at de ikke har.
Alle var imødekommende og hjælpsomme, og »efterbehandlingen« i form af enten opringning eller kontrol på hospitalet fungerede optimalt. Alle var imødekommende og venlige. Tusind tak til alle på Næstved sygehus. Tusind tak.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her