21. oktober 2021
Privatfoto
Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Privatiser Næstved Erhvervshavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Privatiser Næstved Erhvervshavn
Debat Næstved - 16. marts 2021 kl. 16:16
Af Christian v. Benzon, Mikkelhøj 84, Karrebæksminde

Bør man ikke overlade det til markedskræfterne at afgøre, om Næstved Erhvervshavn har en fremtid? Efter min opfattelse ville det ikke være unaturligt, at en havn, der alene er til for at opfylde private erhvervsvirksomheders behov, er ejet og drevet af private, ikke af en kommune.

arrow Læs også: Debat: Havnen bør gøres kommerciel

Efter Havnelovens § 6 kan en havn her i landet organiseres på én af i alt fem måder, nemlig som 1) statshavn, 2) kommunal havn, 3) kommunal selvstyrehavn, 4) helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab eller 5) privatretligt organiseret havn, som ikke er et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab. Der er derfor ikke noget lovkrav om, at Næstved Erhvervshavn også i fremtiden nødvendigvis skal opretholde sin nuværende organisationsform (kommunal selvstyrehavn).

Havnens nuværende ejer - Næstved Kommune - kunne med fordel undersøge, om der ikke var grundlag for at stifte et aktieselskab, som fik overdraget havnens aktiver og passiver til selskabet mod betaling i form af aktier. Hvis der er behov for en erhvervshavn i Næstved, vil Næstved Kommune jo kunne sælge aktierne til private erhvervsvirksomheder, investorer og andre, der kan se en forretning ihavnedrift og vil være finansiel back up for drift - og eventuel udbygning - af en aktieselskabs-ejet erhvervshavn.

Er der derimod ikke interesse for at købe aktierne i havneselskabet, så er det jo samtidigt afklaret, at der ikke er behov for en erhvervshavn i Næstved. Og så skal havnen jo ikke opretholdes, men afvikles.

I stedet skal Næstved Kommune tage skridt til at få udviklet og omdannet havnearealerne til en ny og spændende bydel i hjertet af byen.

arrow Havnens fremtid nærmer sig en afgørelse
24. marts 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 20:09
arrow Maglemølle under forvandling: Fra papir til padel
22. marts 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 16:25
arrow Debat: Det ender med et havnekompromis
17. marts 2021 kl. 14:21 Opdateret: kl. 19:32
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?