18. september 2019
Hvis man vil have en hurtigere sagsafgørelse i Planklagenævnet, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet m.fl., så må man på Folketingsplan revurdere konstruktionen og sørge for, at de forskellige nævn opgraderes og får tid og resurser til at behandle sagerne, skriver Helle Jessen blandt andet i sit læserbrev.
Hvis man vil have en hurtigere sagsafgørelse i Planklagenævnet, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet m.fl., så må man på Folketingsplan revurdere konstruktionen og sørge for, at de forskellige nævn opgraderes og får tid og resurser til at behandle sagerne, skriver Helle Jessen blandt andet i sit læserbrev.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Klagesystemets politiske langtrukkenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Klagesystemets politiske langtrukkenhed
Opdateret 31. juli 2019 kl. 11:20
Debat Næstved - 30. juli 2019 kl. 19:00
Af Helle Jessen, Havbakken 285, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når så mange borgere i dag oplever, at sager trækker ud i årevis, så giver det mening, at se på hvorfor dette sker. Det er sjældent, at det skyldes, at medarbejderne i den kommunale forvaltning bevidst sylter en sag. Det skyldes langt oftere, at der klages over en sagsafgørelse. Hvorefter den videre behandling i et klagenævn kan vare i flere år. I en sag kan der sagtens forekomme flere klageforløb til forskellige klageinstanser.

arrow Læs også: Debat: Sagsbehandlingens mange forhindringer

Vi kan takke den blå blok for, at resurserne i diverse klagenævn gentagne gange er blevet reduceret. Her findes den største enkeltårsag til, at sagsafgørelser i dag kan være flere år undervejs. Hvis man vil have en hurtigere sagsafgørelse i Planklagenævnet, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet m.fl., så må man på Folketingsplan revurdere konstruktionen og sørge for, at de forskellige nævn opgraderes og får tid og resurser til at behandle sagerne.

Venstre og den blå blok havde i sin tid en politisk interesse i at svække klageinstanserne således, at især sager, der endte i det daværende Natur- og Miljøklagenævn kunne ligge i flere år uden en afgørelse. Hvis man vil opretholde klagesystemet, så skal det kunne arbejde effektivt. I dag er det således, at afgørelser i diverse klagenævn ikke afgøres af nævnets medlemmer men er, hvad man kalder Formandsafgørelser. Hvor betryggende og demokratisk er det?

Uanset at politikere kan træffe afgørelser, som de på bedste lægmandsvis mener er udtryk for "sund fornuft", så vil de altid skulle regne med, at nogen vil klage, såfremt der er en klagemulighed. Jeg husker flere sager om beskyttelseslinier jvf. Naturbeskyttelsesloven, hvor flertallet i Byrådet under stor ståhej gav dispensationer - der ikke umiddelbart var hjemmel til i lovgivningen - som så efterfølgende blev omgjort af klagenævnet. I en enkelt sag kom dispensationen til at stå ved magt. Men det skyldtes alene, at Danmarks Naturfredningsforening ikke var opmærksomme på sagen, og glemte at klage...

Vores klagesystem er med til at sørge for, at alle borgere får mulighed for at få prøvet en myndighedsafgørelse ved en højere instans. Naturligvis sker der fejl - og sikkert også smøleri - i den offentlige forvaltning. Men det er efter min vurdering småting i forhold til, at vi som borgere accepterer, at behandling af sager i klagesystemet skal tager flere år.

Sådan var det ikke tidligere, og det kunne man håbe, at den nye regering og de respektive ministre vil gøre noget ved. Af hensyn til vores alle sammens retssikkerhed.

arrow Debat: Otte års sagsbehandling er beskæmmende
25. juli 2019 kl. 20:30 Opdateret: kl. 15:16
arrow Sagsbehandling tog otte år: Nu kræver politikere handling
25. juli 2019 kl. 07:37 Opdateret: kl. 17:42
arrow Bådebro var en giftig cocktail på skrivebordet
23. juli 2019 kl. 15:47 Opdateret: kl. 12:44