8. december 2019
Sjællandske havde overskriften »Skraldefarcen fortsætter: Nu genindføres glascontainere« i fredags. Foto: Jens Wollesen
Sjællandske havde overskriften »Skraldefarcen fortsætter: Nu genindføres glascontainere« i fredags. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad er farceagtigt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad er farceagtigt?
Debat Næstved - 03. december 2019 kl. 19:16
Af Elmer Jacobsen, (næstformand Affald+), Langetoftevej 25, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når avisen vælger overskriften »skraldefarcen fortsætter«, syntes jeg mere, det er avisens behandling, som er farceagtig. Overskriften kunne lige så vel have været »Det er tilladt at blive klogere«. Det siges ofte, at det er tilladt at fejle, men utilgiveligt ikke at lære af sine fejl.

arrow Læs også: Glasfiasko: Ny skraldesortering gør intet godt for genbrug af glas

At blande metal, glas og plastik (MGP) har ubetinget været en succes mængdemæssigt. Og som borger har det været rigtig nemt og let at have muligheden for at aflevere lige uden for døren. Når man så i den efterfølgende behandling konstaterer, at den menige borger ikke er lige så god til at sortere som de hidtidige testpersoner var, så bliver efterbehandlingen besværlig og dyr. Derfor vil arbejdet med at gøre tingene bedre fortsætte til gavn for miljø og borgernes pengepung.

Med hensyn til pengepungen mener jeg, at affaldsbranchens budskaber som eksempelvis »dit affald er guld værd« eller »dit affald har værdi« er forfejlet al den stund, at regningen for bortskaffelsen vokser ude hos forbrugeren. Det skal dog nævnes, at prisen i Affald+ kommunerne har været faldende over en årrække, men grundet blandt andet MGP-fraktionen stiger den igen. Så det handler om at være ærlige og fortælle, at vi gør det rigtige for miljøet, og det har sin pris.

Jeg kan love, at der fra politisk hold presses på for at finde løsninger, så det vi afleverer i affaldsspanden får værdi. Om det skal udmøntes i en skraldespand mere i indkørslen, eller glasset skal ud af MGP i alle områder, det må beregninger i den kommende tid vise. At madaffald er blevet en fraktion for sig har vist sig at være en succes.

Det bliver forhåbentlig succeserne som fortsætter. Så må det vise sig, om beskrivelsen i avisen fortsætter farceagtigt.

arrow Skraldefarcen fortsætter: Nu genindføres glascontainere
29. november 2019 kl. 04:22 Opdateret: kl. 09:47
arrow Millionregning for skraldehug kan være på vej til affaldsgigant
17. november 2019 kl. 09:01 Opdateret: kl. 17:26