17. maj 2021
Rune Kristensen fra de Konservative håber fortsat på opbakning til forslaget om gratis lokaler til alle foreninger i Næstved Kommune. Foto: Mia Than West
Rune Kristensen fra de Konservative håber fortsat på opbakning til forslaget om gratis lokaler til alle foreninger i Næstved Kommune. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gratis lokaler til foreningerne i Næstved bliver måske en realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gratis lokaler til foreningerne i Næstved bliver måske en realitet
Debat Næstved - 31. marts 2021 kl. 14:30
Af Rune Kristensen, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, Ahornvej 6, Næstved

Tak for den flotte modtagelse af mit og Det Konservative Folkeparti i Næstveds forslag om gratis lokaler til alle foreninger. En særlig tak til de mange foreningsfolk, der har bakket op og givet konstruktiv feedback.

arrow Læs også: Debat: Konservativt valgflæsk vil smadre de små foreninger i landdistrikterne!

Jeg hører gerne fra endnu flere af jer, så jeg kan få overbevist de sidste partier i byrådet. Jeg har sendt breve ud til de fleste foreninger i kommunen omkring forslaget. Det er vigtigt for mig, at vi kommer i mål med det her, så vi kan løfte kommunens fokus på foreningslivet.

Det er der særligt behov for efter en lang periode med nedlukning.

Alle skal være enige

Jeg har hørt fra rigtig mange foreninger, hvor vores forslag vil være en kæmpe hjælp til de frivillige fællesskaber i vores kommune. Der er en masse ting på foreningsområdet, som kan være endnu bedre i vores kommune, og jeg er blevet gjort opmærksom på alt fra problemer med tilskud til leje af skole og klubhuse til manglen på kunststofbaner.

Politisk set har forslaget allerede fået opbakning fra Nye Borgerlige, ligesom blandt andre Socialdemokratiet og Venstre ikke er afvisende. Udfordringen er, at alle partier i byrådet skal være enige, da der er indgået et toårigt budgetforlig. Derfor vil vi i stedet tage det med til budgetforhandlingerne efter kommunalvalget. Vi har allerede bedt forvaltningen undersøge området nærmere.

Imødekommer udfordringer

Hvis vi finansierer alle de folkeoplysende foreningers lokaler - også dem de selv ejer, så vil det ifølge forvaltningen koste cirka syv millioner kroner årligt, hvilket ikke er særlig meget ud af kommunens samlede budget på seks milliarder.

Det er vores ambition, at vi kommer dertil, at vi går fra 80 procent tilskud til 100 procent, men hvis vi via politisk forhandling får den rykket til bare 90 provent, så er det en skattelettelse på 3,5 millioner til foreningslivet i Næstved, og nogle vilkår, der minder om dem, der er i nogle af de kommuner i landet med langt mere fokus på foreningslivet.

På den måde imødekommer vi også nogle af de udfordringer, der har været rejst om, at foreninger skulle udnytte ordningen. Dog er det min naive tro, at ingen opretter et nyt håndboldhold blot for at få fuld refusion af lokaleleje.

Sætte fokus på de hårdtprøvede foreninger

Enkelte politikere vil slet ikke forholde sig til forslaget før, at de ser en konkret finansiering. Dette har Helge Adam Møller heldigvis besvaret på mit partis vegne her i avisen.

Jeg mener godt, at disse midler kan findes i det eksisterende kulturbudget, men for mig har det været vigtigt at sætte fokus på de hårdtprøvede foreninger. Det er en prioritering, som mange andre kommuner har kunne lave, så hvorfor ikke i Næstved?

Debatten skal derfor handle om foreningernes vilkår, og det skal ikke komme dem for skade, hvis mine konkrete tanker om finansiering ikke har opbakning. Hvis alle forslag om skattelettelser, boligområder, lukning af svinefarme, havneløsninger etc. skal finansieres krone for krone inden vi har talt om hvorvidt det er det rigtige, så stopper den politiske tænkning.

arrow Debat: Fokus på folket
15. april 2021 kl. 09:36 Opdateret: kl. 15:53
arrow Fodbold-formand om nyt forslag til gratis baneleje: Et kæmpe løft
05. marts 2021 kl. 07:13 Opdateret: kl. 10:34
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?