
Til byrådsmødet den 24. november blev der talt om polymer i forbindelse med tømning af bundfældningstanke.
En tømningschauffør forklarede mig for nylig, at hvis man ikke tildelte polymer ved tømningsoperationen, tilstoppede filtrene i slamsugeren med det samme.
Ulempen er bare, at polymer er meget skadelig for vandlevende organismer.
En slamsuger adskiller det tynde fra det tykke så meget, at den kan tømme 20-30 hustanke, inden den selv skal forbi rensningsanlægget og aflevere lasten.
Næstved kommune er overordnet forpligtet af EU´s Vandrammedirektiv i udformningen af sine spildevandsplaner, sagde Helle Jessen.
Det eneste, Vandrammedirektivet forpligter Danmark til, er god økologisk tilstand i hovedsageligt selvvalgte vandområder.
Men direktivet siger derimod, at alle påbud og indsatsplaner skal efterleve »Forurener betaler-princippet«.
Med risiko for at borgerne pålægges at bruge deres opsparede midler til ineffektive/nyttesløse miljøinvesteringer, skyder Næstved kommune sig selv og sine borgere i foden, når de ikke går ud og måler, hvor den reelle forurening stammer fra.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her