4. juli 2020
Dilemmaet er åbenlyst. Mountainbikere får god motion i Fruens Plantage. Men naturen betaler en alt for høj pris, mener Nils Stahlschmidt.
gallery icon

Se billedserie

Dilemmaet er åbenlyst. Mountainbikere får god motion i Fruens Plantage. Men naturen betaler en alt for høj pris, mener Nils Stahlschmidt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Flyt cykelsporet væk fra Fruens Plantage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Flyt cykelsporet væk fra Fruens Plantage
Debat Næstved - 14. januar 2020 kl. 12:50
Af Nils Stahlschmidt, Konfliktmægler og parterapeut, Alfehøjen 9 Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag, 10-12 biler på parkeringspladsen ved Fruens Plantage, heraf mindst en værkstedsbil til mountainbikerne. Lidt inde i skoven 3-4 bikere. Koncentrerede i at passere forhindringen og ramme ned i den smalle sti ned af den stejle skråning. Senere oppe på den flade top en halv snes juniorer med voksne foran og bagved.

arrow Læs også: Debat: Fruens Plantage - det er en naturskov

I løbet af de seneste år er der blevet flere og flere, som samler sig og dyrker biker-sporten i det fantastiske terræn. Flest mænd, men efterhånden også mange kvinder - og nu juniorer. Frisk luft, sund sport og ja, en bikerkultur, som også tager hensyn og hilser, når man er på gå- eller løbeben. Men på det seneste er der blevet sået tvivl om deres berettigelse i Fruens Plantage.

Set fra et bikersynspunkt kan man kun komme op i det røde felt om tanken om en begrænsning eller et forbud: Bikerkulturen i Næstved er på vej op. Vi bliver flere og flere. Fruens Plantage er et helt ideelt terræn at cykle i. Et unikt område, som man som biker kan være stolt af, når man bor i Næstved.

Jagthytten midt i Plantagen er et ideelt samlingssted. Sund sport - og så hele dette engagement - unge og gamle, kvinder og mænd, for ikke at tale om de mange tusinde kroner folkene har investeret.

Og så er der den anden side. Fruens Plantage udgør et unikt naturområde i Danmark. Ingen andre steder har vi en ås, som så massivt er dannet lag på lag under isen i en kæmpe istunnel. Helt flad på toppen.

Indtil mountainbikerne så småt begyndte for en halv snes år siden - først som enkelte ryttere - senere flere. Der kunne være enkelte hesteryttere, en løber og folk, som var ude at gå tur. Plantagen var præget af ro og spændende dyre- og planteliv. Ved aftenstide kunne man se græssende råvildt, en ræv eller hare kom forbi. Spætten hakkede i træerne og musvågen susede gennem træernes lysninger.

I dag møder du ingen af disse dyr. Skoven er slidt ned. Cykelspor krydser hinanden over alt i skoven. Alt i alt to forskellige interessefelter krydser hinanden: Interessen og passionen for at køre op og ned i det unikke terræn, som vel ikke findes meget bedre. Og på den anden side interessen for at genetablere og bevare en unik natur i et ellers fredet område.

Det er glædeligt, at formanden for Teknisk Udvalg er gået ind i sagen, for området hører under denne politiske hat. Men det er en svær sag, for uanset om man via naturfredningsloven udelukker bikerne - eller man lader bikerne fortsætte, så vil den ene part miste noget meget værdifuldt.

Selv om Fruens Plantage er den ideelle bikerbane, så kunne der måske ved en ekstraordinær indsats og med en ekstra bevilling findes et bakket område nær Næstved, som kunne være acceptabelt alternativ? Biker kulturen skal også bevares og udvikles.

arrow Debat: Ønsker alle god tur i Fruens Plantage
01. februar 2020 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:37
arrow DN: MTB-kørsel er en trussel mod naturen
16. januar 2020 kl. 09:58 Opdateret: kl. 16:02
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?