20. oktober 2020
Lærerne på Lille Næstved Skole burde bruge p-pladsen i stedet for at parkere lige foran skolen, mener Jens Hansen. Privatfoto
Lærerne på Lille Næstved Skole burde bruge p-pladsen i stedet for at parkere lige foran skolen, mener Jens Hansen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er 31 sekunder for meget?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er 31 sekunder for meget?
Debat Næstved - 07. september 2020 kl. 18:57
Af Jens Hansen, Herlufsvej 7, Næstved

Er 31 sekunder for meget for at medvirke til en sikker aflevering af skolebørnene?

arrow Læs også: Udvalg har talt: Skolevej forbliver ensrettet - men kun om morgenen

Flere gange har jeg foreslået, at afsætningspladserne umiddelbart foran Lille Næstved Skole anvendes til sikker afsætning af skolebørnene. Og ikke blokeres af skolens eget personale med deres langtidsparkeringer.

Som fotoet viser blokerer personalet stadigvæk pladserne hvilket betyder, at forældre forgæves leder efter pladser og er nødsaget til at aflevere deres børn direkte på kørebanen. Ikke alle kan få klemt sig ind på den lille busholdeplads!

Hvis nu skolens personale bruger den til dem indrettede P-plads (med masser af ledige pladser!) betyder det godt nok 31 sekunders rask gang for bl.a. lærerne, men er det ikke dette værd for at sikkerheden øges betydeligt? I stedet for at Næstved kommune ofrer flere hundrede tusinde skattekroner på at gøre vejen endnu smallere - og endnu mere klemt og usikker - ved diverse nye indsnævringer, chikaner m.fl.

Takker på forhånd for at personalet viser dette hensyn: Skolens ledelse kunne evt. yde et positivt bidrag ved at gå foran med det gode eksempel. Selv bidrager jeg gerne yderligere ved at vaske skiltet, »Lille Næstved Skole, Parkering«.

Håber, at dette vil blive opfattet lige så positivt som det er ment. Der er tidligere forsøgt via den officielle vej, bl.a. bidrag til høringssvar, men pladserne er stadigt blokerede. Og sker der en ulykke...

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?