20. marts 2019
Skal den alligevel kolde storhal bygges om til skøjtebane? Foto: Bjørn Ambjørn
Skal den alligevel kolde storhal bygges om til skøjtebane? Foto: Bjørn Ambjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Der kan skøjtes i storhallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Der kan skøjtes i storhallen
Debat Næstved - 26. januar 2019 kl. 15:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Per Sørensen (A)
Rico Kruse Carlsen (V)

Byrådsmedlemmer
Fodbold spilles nu til dags udendørs året rundt på kunststofbaner.

Her i december og januar har ungdommen været i gang nærmest døgnet rundt på banen ved Rolighedsvej i Næstved. En kunststofbane mere, der vil kunne frigøre Storhallen til skøjtehal, vil ikke spænde ben for fodbolden.

Alle, der har været i Storhallen, ved, at den i forvejen er uopvarmet, ja ofte iskold at befinde sig i.

I den er der plads til borgere, turister og en ishockeybane. Kaffe og lidt spise er der også rum til, og for en billig penge vil et suverænt mødested kunne etableres. Vi to kan i hvert fald se for os, hvordan Storhallen vil kunne omskabes og genfødes med et indhold, der vil mangedoble dens værdi for kommunen. Der kan være andre gode bud på nyanlæg, og det er vi åbne overfor, men her altså en billig løsning, hvor vi udnytter noget allerede eksisterende.

Vi er ganske overvældede over den meget positive respons på vores ønske om, at kommunen skal have et unikt skøjtetilbud. Borgere melder positivt ind på Sjællandskes Netavis og på Facebook. Skøjtemulighed vil ikke spænde ben for investeringen i opgradering af svømmetilbud, tværtimod kan energiudnyttelsen eventuelt samtænkes med svømmefaciliteter.

Vores kommune skal være en magnet, det trækker folk til. Det vil give indtægter og mere velstand. Til det skal Næstved Kommune have noget, som andre ikke har. Vi er i hvert fald parat til en debat om vores ideer.