
Borgmesteren skal ikke have utak, for at »mavefornemmelsen« nu peger på en mindre discount-havn som en mulighed.
Helt fra start i havnedebatten har jeg ønsket, at vi får en model for en mini-havn. Gerne en kommunal havn drevet af Park og Vej, som kan betjene de vigtigste kunder, f.eks. Ardagh. Og i øvrigt lader sejlerne være i fred.
Det har man ikke villet før nu, fordi fokus kun var på enten det store udflytningsprojekt eller på lukning. Godt, at byrådet nu tænker i alternativer.
Men en beslutning skal ikke (kun) besluttes på mavefornemmelse og tro.
Uanset også jeg instinktivt tænker, at det store 128 millioner kroner havneprojekt, er at bruge alt for mange penge, på alt for lidt, i en usikker fremtid, hvor Næstved kommer i hård havnekonkurrence og fortsat har begrænsningen ved Karrebæksmindebroen og i sejldybden.
Derfor har byrådet, frem til 15. marts, brug for, at der lægges realistiske, forsigtige, budgetter, og at kommunens egne embedsmænd analyserer på havnedrift i Næstved. Såvel erfaringerne fra fortiden, som forventninger til fremtiden.
Beslutninger er politiske, man skal ikke bruge penge, »bare fordi« man har dem.
Beslutninger skal skal også funderes i den økonomiske virkelighed.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her