7. august 2020
Rune Kristensen kritiserer Venstre for ikke at ville sænke skatten.
Rune Kristensen kritiserer Venstre for ikke at ville sænke skatten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgerne skal selv bestemme over deres penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgerne skal selv bestemme over deres penge
Debat Næstved - 18. juni 2020 kl. 09:12
Af Rune Kristensen, Det Konservative Folkeparti, Ahornvej 6, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre bakkede ikke op, da mine partikollegaer i den konservative byrådsgruppe i Næstved forleden foreslog at sænke skatten i lyset af, at den særdeles lukrative ordning, som blev vedtaget i forbindelse med udligningsreformen for nogle uger siden. Den ordning betyder ellers, at kommuner, der nedsætter skatten over de næste 5 år, vil blive kompenseret med 85 % af de manglende skatteindtægter af staten. Dette kunne man læse om i Sjællandske torsdag den 5. juni.

arrow Læs også: Debat: Styrk foreningslivet med to-tre millioner

Jeg har ofte på den landspolitiske scene set, at Venstre ikke ville være med, når Det Konservative Folkeparti har foreslået at lade borgerne beholde nogle flere af deres egne penge, og det fænomen opleves også lokalpolitisk her i kommunen.

Lad mig kort forklare, hvorfor skattelettelser er sunde. En lavere skat skaber vækst, vækst skaber velstand og det er velstand, der financierer en kommune. Hertil er der klart et moralsk aspekt i, at det skal kunne betale sig at arbejde og i at familierne - særligt i denne tid - har god gavn at få lidt flere penge på kontoen til at forsøde tilværelsen og sætte gang i forbruget.

Vi har i Danmark et af verdens absolut højeste skattetryk. Og når der i Danmark findes tæt på 30 kommuner, der har lavere kommuneskat end Næstved Kommune, så er det et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække nye borgere, at kommuneskatten desværre er lavere i eksempelvis Stevns, Kalundborg, Solrød, Greve og Køge kommuner.

Så kære Kristian Skov-Andersen; hvorfor mener du, at vores socialdemokratiske borgmester er bedre til at bestemme over borgene penge end de selv er? Og hvorfor vil du ikke være med til at sænke skatten til gavn for borgerne, når muligheden nu ligger lige til højrebenet og staten vil kompensere Næstved Kommune for næsten hele udgiften?

Pengene har det som bekendt bedst i borgerne lommer - og som næstvedborger, har pengene det bedst i næstvedborgernes lommer.

arrow Borgmester jubler: Besparelser på ældreområdet droppes helt
06. maj 2020 kl. 07:16 Opdateret: kl. 16:30
arrow Derfor kan der være 118 millioner kroner på vej
23. februar 2020 kl. 19:54 Opdateret: kl. 17:26
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?