10. april 2020
Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bliver det umuligt eller bare meget svært?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bliver det umuligt eller bare meget svært?
Debat Næstved - 13. januar 2020 kl. 20:15
Af John Axelsen, formand for skolebestyrelsen, Ellebækskolen, Kalbyrisvej 160, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lukning af afdeling i Holme-Olstrup, Kobberbakkeskolen i dyb økonomisk krise og lidt flere midler til skolerne efter mange år med besparelser. Det var nogle af overskrifterne i 2019.

Tilbage i 2016 blev jeg præsenteret for en samlet plan for udviklingen af hele skoleområdet, der indeholder fem konkrete mål, for hvor vi skulle være i år 2020. Nu er vi der, hvor resultaterne af flere års målrettet indsats skal gøres op.

En forudsætning, for at den ambitiøse plan bliver til virkelighed, er, at de økonomiske mål nås med sorte tal på bundlinjen fra 2015/2016 og frem. Sådan er det desværre ikke gået, og i budgettet for næste år er der ydet økonomisk førstehjælp.

Senest fra skoleåret 2019/2020 skal der ifølge planen være et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet. Skolerne i Næstved har forbedret sig, men det har omverden omkring kommunen også, og derfor bliver det meget spændende at se resultatet af sommerens eksamener.

Om lidt skal gennemførelsen af 2020-planen evalueres og vurderes. Det står allerede klart, at flere mål ikke kan eller bliver meget svære at nå - er det acceptabelt for vores politikere?