17. oktober 2021
1. viceborgmester i Næstved Byråd Klaus Eusebius Jakobsen (RV) vil på opfordring fra Venstres Søren Revsbæk påtage sig opgave med at skabe en bedre tone i byrådet, efter Enhedslistens Freja Lynæs Larsen valgt at stoppe på grund af chikane og mobning. Foto: Helle Hansen
1. viceborgmester i Næstved Byråd Klaus Eusebius Jakobsen (RV) vil på opfordring fra Venstres Søren Revsbæk påtage sig opgave med at skabe en bedre tone i byrådet, efter Enhedslistens Freja Lynæs Larsen valgt at stoppe på grund af chikane og mobning. Foto: Helle Hansen
Foto: www.lplusv.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: 1. viceborgmester påtager sig opgave med åbent sind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: 1. viceborgmester påtager sig opgave med åbent sind
Debat Næstved - 17. juni 2020 kl. 13:34
Af Klaus Eusebius Jakobsen (R), Gl. Skovridervej 4a, Næstved

Søren Revsbæk (V) opfordrer mig som 1. viceborgmester til at være med til at sætte rammerne for en god tone i byrådssalen.

arrow Læs også: Debat: Man skal kunne tåle mosten

Jeg har ikke set rollen som 1. viceborgmester som den, der lægger moralske eller belærende spor ud for adfærd, men jeg tager med ydmyghed den opgave på mig: at sikre en god og samarbejdsvillig tone i byrådet - og naturligvis også for arbejdet i udvalgene, og hvor vi som byrådsmedlemmer i øvrigt befinder os.

I denne sag er jeg allerede forudindtaget, da jeg egentlig mener, at tonen i Næstved Byråd med 31 forskellige mennesker med forskellige politiske holdninger egentlig slet ikke er så dårlig.

Men den hildethed vil jeg med al min erfaring fra andre steder i livet forsøge at holde i ave.

Balancegangen og den demokratiske ret til ytringsfrihed er, at hver enkelt person har sin egen stil: der er den meget målrettede person, der kommer til at virke aggressiv i næsten alle indlæg, personen, der altid indkapsler sine synspunkter i humor, ironi og sarkasme, den som er belærende og bedrevidende type, den som har et historisk udsyn, den som er begrænset af tidligere tider, der er den tavse type, der tænker meget før han/hun taler, den opfarende type, den overbærende, den der har tunnelsyn, og den, der altid vender det døve øre til, den der tror, at han/hun er morsom, og så videre, og så videre....

Skal der være plads til den mangfoldighed? Ja. Ubetinget.

Som gammel skolemester og ny politiker er jeg imidlertid også meget bevidst om, at hvis nogen finder tone og adfærd urimelig, så skal der tages hånd om det, men samtidig at der IKKE skal laves regler for hvorledes en meningsudveksling skal finde sted. De almindelige »mobbemåder« - de verbale og de non-verbale - kender alle, og dem skal man bare holde sig fra - og dér påhviler det formændene for de enkelte partigrupper at holde justits indenfor egne rækker og få det stoppet her og nu.

Men jeg er klar til med åbent sind at gå til opgaven.

arrow Bølgerne kan gå højt, men tonen er god
14. juni 2020 kl. 21:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow V-politikere: Giv plads til de nye unge politikere
13. juni 2020 kl. 10:55 Opdateret: kl. 13:34
Rejser du til udlandet i år?