9. december 2019
Arkivfoto: Kenn Thomsen
Arkivfoto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi skal også kunne leve i Fensmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi skal også kunne leve i Fensmark
Debat Næstved - 16. november 2019 kl. 19:10
Af Grundejerforening Willumsgård, Peter Arvidsen, Peter Nielsen, Henrik Karstensen, Martin Hviid-Rosenberg på bestyrelsens vegne Steen Bastrup, Skyr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Næstved Byråd
Vi skal ikke kun kunne bo i Fensmark. Vi skal også kunne leve her.

arrow Læs også: Vilde hastigheder på Holmegaardsvej

Der er ingen tvivl om, at Fensmark behøver boliger, og der er ikke tvivl om, at hvis vi alle sammen vil have en by, som vi også kan holde ud at være i om 20 år, er vi nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance.

Fensmark by bliver en usund by, når vi bygger for tæt uden også at prioritere grønne områder, der naturligt kan ruste os mod klimaforandringer og samtidig kan give os borgere et sundere byliv.

Det bliver en usund by, når vi ikke prioriterer langsigtede løsninger og ser udfordringerne i en helhed.

Som grundejerforeningens medlemmer tidligere har gjort Næstved Byråd opmærksom på, oplever vi ofte skader efter ophobning af regnvand, der ikke kan sive naturligt ned.

Flere træer i Fensmark vil hjælpe mod golde byrum, hårde slagskygger og kastevinde, og en stor trækrone har større værdi end trækronerne på ti små nye træer både i forhold til biodiversitet og tilbageholdelse af CO2.

Alle tal peger på, at når vi lader naturen gøre arbejdet og sikrer flere grønne kvadratmeter i byerne opnår vi sundere, smukkere, mere behagelige, attraktive og mere økonomisk bæredygtige byer.

Effekterne af mere natur i byerne er store og mangeartede. Eksempelvis bruger fire gange så mange borgere et grønt område dagligt, hvis det ligger inden for en afstand af 300 meter til hjemmet end, hvis det ligger 300-1000 meter væk.

Med en mere offensiv grøn byudvikling kunne vi på én gang håndtere regnvandet forsvarligt, forbedre mikroklimaet i byens rum, nedsætte CO2-udslippet og skabe offentlige grønne miljøer, der fremmer både byens sociale fællesskaber og motiverer borgerne til mere motion og bevægelse i det fri med øget sundhed til følge.

(forkortet af red.)

arrow Nedlagt folkeskole forvandles til døgninstitution til 24 unge
13. november 2019 kl. 04:18 Opdateret: kl. 10:31